Villi og tyndtarmen – nøglen til næringsoptagelse

Fordøjelsen starter i mund med tygge og enzymatisk nedbrydning af kulhydrater. Efter spiserøret fortsætter nedbrydningen i maven, hvor mekaniske, kemiske og enzymatiske processer omdanner næringsstoffer til chyme, der bevæger sig ind i tyndtarmen. Her absorberes næringsstoffer i blodet via villi.

Tyndtarmens anatomi

Ifølge National Digestive Diseases Information Clearinghouse er tyndtarmen det primære fordøjelsesorgan: et rør på 20–21 meter med tre sektioner – duodenum, jejunum, ileum. Op til 5 millioner fingreformede villi dækker indersiden, forøger overfladearealet 5 gange. Villiers ydre overflade har tusinder af absorberende celler med mikroskopiske mikrovilli, der yderligere forbedrer absorption.

Duodenums funktion

Modtager mavevæske (sure væsker, mineraler, kulhydrater, proteiner, ufordøjet fedt). Enzymer og buffere fra lever/bugspytkirtel neutraliserer syre og fordøjer kulhydrater/proteiner. Galle fra lever emulgerer fedt til kontakt med lipaser. Duodenum har også kirtler, der udskiller enzymer. Vævsfolder spirerer væsken mod jejunum som et langsomt afløbsrør for blanding.

Jejunum – hovedabsorptionssted

Ifølge Short Bowel Syndrome Foundation sker mest absorption her: polysaccharider, aminosyrer, vandopløselige vitaminer/mineraler, gallebundne fedtsyrer med fedtopløselige vitaminer. Vandopløselige stoffer → blodbanen; fedtholdige → lymfekar. Næringsstoffer rejser til lever for forarbejdning, derefter til celler til energiproduktion. Ved ileum er de fleste næringsstoffer absorberet – undtagen vitamin B12, der absorberes her. Vand/elektrolytter går ind i blod. En envejsventil i ileums ende forhindrer tilbageflåd fra bakteriepræget tyktarm.