Oversigt over almindelige knoglesygdomme: Symptomer og behandling

Knogler er levende væv sammensat af calcium, fosfor og kollagen, der giver kroppen struktur, beskylder organer og muliggør bevægelse. Når knoglemetabolismen forstyrres, kan det føre til en række sygdomme, der påvirker styrke, tæthed og form. Nedenfor beskrives de mest almindelige knoglesygdomme, deres årsager og symptomer.

Osteoporose – skørhed og brudrisiko

Osteoporose opstår, når knogletab overstiger knogledannelse, så knoglerne bliver porøse og brudgene. Ofte kaldes det en "stille sygdom", da den udvikles uden symptomer, indtil et brud sker – typisk i hofte, håndled eller rygsøjler. Risikofaktorer omfatter alder, lavt calciumindtag, vitamin D-mangel, rygning og visse mediciner. Forebyggelse handler om vægtbærende motion, rigeligt calcium og vitamin D samt livsstilsændringer.

Osteogenesis imperfecta – arvelig skørhed

Denne genetiske lidelse, også kendt som "glasknoglesygdom", forårsager knogler, der brister ved ringe påvirkning. Symptomer varierer fra milde til livstruende og kan inkludere blålig scleroter, høretab og tandfejl. Arvgangen er ofte autosomal dominant, så en forælder med sygdommen har 50 % chance for at give det videre.

Pagets sygdom – forstørrede og svage knogler

Pagets sygdom medfører uregelmæssig knogleremodellering, hvor knogler bliver forstørrede, bløde og smertefulde. Ofte rammer det bækken, lårben, kranie eller rygsøjlen. Sygdommen er hyppigst hos mænd over 40 år og påvises hos ca. 3 % af denne aldersgruppe. Behandling med bifosfonater kan dæmpe knogleomdannelsen og lindre smerter.

Knoglekræft – primær og metastatisk

Primær knoglekræft (som osteosarkom og kondrosarkom) er sjælden og opstår ofte i de lange ben hos unge. Metastatisk knoglekræft fra bryst, prostata eller lunge er betydeligt hyppigere. Symptomer er smerte, svulst og patologiske brud. Tidlig diagnose via scanning og biopsi er afgørende for behandling med kirurgi, kemoterapi og/eller bestråling.

Hyperparathyreoidisme – for meget parathyreoideahormon

Overproduktion af parathyreoideahormon (PTH) driver calcium ud af knoglerne ind i blodet, hvilket forårsager knogletab, nyresten og muskelsvaghed. Primær hyperparathyreoidisme skyldes ofte en godartet adenom i en af de fire parathyreoideakirtler. Kirurgisk fjernelse af adenomet er kurativ; ved milde tilfælde kan observation med calcium- og vitamin D-overvågning vælges.