Narkotika, der sænker anfaldstærsklen: Tramadol, bupropion, fluoxetin, clozapin, kokain, penicillin

Anfald = midlertidigt tab af elektrisk kontrol i hjernen (kaotisk overaktivitet). Lægemidler, der sænker anfaldstærsklen, øger anfaldsrisiko – de forårsager ikke anfald direkte, men ændrer hjernekemi til fordel for anfallsaktivitet. Kritisk ved epilepsi.

Tramadol (stærk opioide analgetikum)

Sænker tærskel. Risiko øges ved: samtidig antidepressiva/antipsykotika/andre narkotika, stigende doser.

Bupropion (antidepressiv, anderledes struktur)

FDA: generaliserede anfald hos ~4/1000 behandlede. Risiko øges med dosis.

Fluoxetin (SSRI)

~2/1000 oplever anfald (Epilepsy.com). Andre SSRI'er (citalopram, sertralin, paroxetin, fluvoxamin) har lignende lav risiko.

Clozapin (antipsykotisk til skizofreni/schizoaffektiv)

FDA "black box" advarsel: øget anfaldsrisiko. Risiko øges ved dosisøgning. ~5 % udvikler anfald inden for 1 år.

Kokain

1-10 % af brugere oplever anfald (Psychiatric Controversies in Epilepsy). Dosisforhold: hurtig indsættelse af anfald.

Penicillin og relaterede antibiotika

Penicillin mere hyppigt forbundet med anfallsaktivitet end amoxicillin/piperacillin. Penicilliner sænker tærskelen hyppigere end andre antibiotikaklasser (cephalosporiner, fluoroquinoloner, karbapenemer, monobactamer). Samlet lav provokationsrisiko.