Medicin til behandling af diverticulitis: Antibiotika, probiotika og smertebehandling

Diverticulitis = udpukkelse i tyktarm der betændes/inficeres → diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, smerte, feber, blødning. Behandling afhænger af sværhedsgrad og om det er første angreb.

Bredspektret orale antibiotika (førstevalg)

Dækker anaerobe + gram-negative stængelbakterer (flere bakterier involveret – Johns Hopkins). Ofte anvendt: amoxicillin, ciprofloxacin, moxifloxacin, metronidazol. Tag fuldt forløb (3–4 dage til bedring, men infektion kan returnere værre ved for tidlig ophør).

Intravenøse antibiotika (hospitalsindlæggelse)

Indikationer (AAFP): kliniske tegn på alvorlig betændelse, kan ikke holde væske nede, >85 år, andre medicinske risici. Samme bakteriedækning. Almindelige IV-valg: Cleocin, 3. generation cefalosporiner (Mefoxin, Cefotan), kombinationer (Unasyn, Timentin).

Probiotika og antiinflammatorisk medicin (forebyggelse af tilbagefald)

Studie (Int J Colorectal Dis, Tursi et al.): kombination af balsalazid + højt potent probiotika (VSL#3) mere effektiv end hver for sig til at forhindre tilbagevendende divertikulitis efter akut, ukompliceret angreb.

Smertebehandling

• Milde tilfælde: Paracetamol (OTC) ofte nok (Mayo Clinic).
• Alvorlige/hospitaliserede: Demerol (meperidin) – sænker tryk i tarmens lumen (AAFP). Men opiater øger forstoppelsesrisiko (allerede problem ved diverticulitis). Overvåg tarmfunktion.