Rhodiola (Rosenrod): Gennemgang af historie, virkning, evidens og dosering

Rhodiola har rødder i russisk og skandinavisk traditionel medicin (træthed, infektioner, nervesystem, fertilitet). Vikinger brugte det til styrke. Sovjet-læger klassificerede det som adaptogen (1900-t). I dag bruges det til: træthed, mental/fysisk/seksuel funktion, højdesygdom, leverbeskyttelse, stress, atletisk ydeevne, depression, hjerte-kar-sygdomme, antikræft.

Funktion – aktive stoffer

Indeholder flavonoider, organiske syrer (antioxidanter), phenylethanol-derivater, monoterpener, triterpener, phenolsyrer. Rhodiola rosea har unikt rosavin. Virker ved at stimulere CNS: påvirker dopamin, serotonin, noradrenalin og neurotransmittertransport.

Videnskabeligt bevis

• 2000: Dobbeltblind pilotstudie på studerende – reducerede stressrelateret træthed.
• 2004: Forbedret fysisk udholdenhed/ydeevne.
• 2002: Testrørsstudier – antikræft, antioxidans, gavnligt for nervesystem, skjoldbruskkirtel, binyrer, hjerte, lever.
• 2000: 56 nattevagtende læger – 170 mg/dag i 2 uger forbedrede mental funktion vs. placebo.

Dosering

Stimulerende: 170–185 mg/dag (std. 4,5 mg salidroside). Beroligende: op til 600 mg/dag. Tinktur: 5–40 dråber 2–3 gange dagligt før måltider.

Advarsler

Sjældne milde bivirkninger: søvnløshed, irritabilitet. Ingen alvorlige i kliniske forsøg, men ingen formelle sikkerhedsstudier udført.

Rhodiola er et velundersøgt adaptogen med bred anvendelse – men dosering og formål skal tilpasses individet.