Gingival hyperplasi hos børn – øget tandkød, årsager (medicin, sygdom, arv) og behandling

Gingival hyperplasi = overvækst af tandkød (epitel og/eller bindevæv). Ikke kræft, men kan give bakteriehuler, tandkødsbetændelse, æstetiske problemer og vanskeligheder ved tandgennembrud.

Tre hovedtyper

1. Medfødt (hereditær)

• Til stede ved fødsel.
• Ofte forbundet med andre sygdomme (f.eks. hypertrichose – overflodigt hår).
• Sjælden.

2. Sygdomsbetinget

• Akut myeloblastisk leukæmi (AML) – gingival hyperplasi kan være tidligt tegn.
• Andre leukæmiformer (myelomonocytær).
• Behandling af grundsygdommen → tandkød normaliserer ofte.

3. Medicininduceret (hyppigst hos børn)

• Fenytoin (antiepileptikum): Ofte ses – især hos drenge. Afsætning hjælper delvis, men ikke fuldstændigt.
• Cyklosporin (immunsuppressiv): Ved transplantationspatienter.
• Amlodipin (calciumblokerer): Ved hypertension.

Folsyre (folat) reducerer fenytoin-betinget hyperplasi

Studie (Arya et al., Neurology): 100 børn på fenytoin. 65 fik folat, 35 placebo. Resultat: 21 % i folat-gruppen vs. 82 % i placebo-gruppen udviklede hyperplasi. Folat anbefales som profylaxe ved fenytoin-behandling.

Forebyggelse og behandling

• Optimal mundhygiejne: 2× daglig borstning, tandtråd, fluorid.
• Tandlægekontrol hver 3–6 mdr. ved medicinrisiko.
• Ved alvorlig hyperplasi: Kirurgisk fjernelse (gingivektomi) – men recidivrisiko hvis medicin fortsætter.
• Medicinsk justering (skift/neddosing) i samarbejde med speciallæge.

Tandkødets udseende er et vindue til systemisk sundhed – ændringer bør altid undersøges.