Fødevarer med fitoøstrogener: Fordelene og risici

Både naturligt forekommende plante stoffer (fitoøstrogener) og visse tilsætningsstoffer (xenoøstrogener) kan binde til østrgenreceptorer i kroppen og efterligne østrogens virkning. Fitoøstrogener som isoflavoner og lignaner findes i mange planter, mens xenoøstrogener er syntetiske kemikalier i fødevarer og emballage, der kan have negative helseffekter.

Soja – en rig kilde til isoflavoner

Soja indeholder isoflavoner, en type fitoøstrogen, der kan binde til østrgenreceptorer og udøve en svag østrogenlignende effekt. Ifølge Linus Pauling Institute kan sojaisoflavoner fremme knogletilvækst og hjælpe med at opretholde knoglemassen efter overgangsalderen, hvor lavt østrogen ellers medfører knogletab. En kost rig på soja kan dermed have en beskyttende effekt på skeletet.

Frø og lignaner

Lignaner findes i hørfrø, sesamfrø, vallmofrø, græskårfrø og fuldkorn. De fungerer som fitoøstrogener ved at binde til receptorer, men er betydeligt svagere end kroppens eget østrogen. Der er ingen stærke beviser for, at lignaner i normale mængder har skadelige virkninger.

Andre kilder til fitoøstrogener

Bælgplanter (kikærter, linser), hele korn (hirse, sorghum), bær, broccoli, rosenkål, grønkål og urter som timian bidrager også med fitoøstrogener til kosten.

Xenoøstrogener – de skjulte risici

Xenoøstrogener er syntetiske tilsætningsstoffer, der efterligner østrogen. En 2009-undersøgelse i *Chemical Research in Toxicology* viste, at de kan øge risikoen for brystkræft hos kvinder og nedsætte sædkvalitet hos mænd. To nye xenoøstrogener blev identificeret: propyl gallat (konserveringsmiddel i fedtholdig mad) og 4-hexylresorcinol (tilsætningsstof der forhindrer misfarvning i skaldyr). Forbrugeres bør være opmærksomme på ingredienslister.