Psykologiske effekter af sport på børn og unge: Fordeler og risici

Ca. 21,5 mio. amerikanske børn (6-17 år) driver holdsport (ESPN.com). Årsager varierer: sjov, færdighedsudvikling, forældreinitiativ. Uanset årsag giver sport værdifuld motion og reducerer risiko for kroniske sygdomme. Desuden kan organiseret sport have dybt positive psykologiske effekter.

Selvværdsboost

En 2006-rapport i "Adolescence" viser, at sportdeltagelse øger velvære, hvilket fører til højere selvværd og selvtillid – og bedre overordnede præstationer. Børn i sport præsterer bedre akademisk (højere karakterer), har højere social tilfredshed og engagerer mindre i risikabel/ødelæggende adfærd.

Samarbejde og ledelse

Organiseret sport kræver samarbejde mod fælles mål. Børn udvikler sociale og ledelsesfærdigheder, lærer teamwork-værdien. Stærkere peer-relationer, bedre forståelse af forskellige baggrunde. God social støtte = højere modstandskraft.

Respekt for ældre

Sport giver interaktion med voksne på positive måder – tættere relationer. Effekten er stor, især for børn uden positive voksne relationer hjemme. For børn med gode hjemmelationer kan sport forstærke familietilknytning og øge interaktion med forældre.

Det er ikke alle regnbuer

Hvis pres for at vinde er for stor, eller forældre/trænere har for store forventninger, opstår psykisk stress. Stress mindsker nydelsen og kan give angst, hovedpine, mavesmerter, træthed, søvnforstyrrelser, muskelsmerter, depression. American Alliance for Health, Physical Education, Recreation and Dance anbefaler at minimere vægt på at vinde, fokusere på færdighedsudvikling.