Intellektuel udvikling hos børn og unge: Piaget, Erikson og faseteorier

Forskere har studeret intellektuel udvikling siden Freud. I moderne psykologi er faseteorier normen: børn går til næste sociale udviklingsfase efter nødvendig kognitiv udvikling. To-faseteorier (Piaget, Erikson) er mest udbredte og grundlag for skolesystemer.

Piagets 4 kognitive faser

Fase 1 (0-2 år): Grundlæggende motorfunktioner, målrettet adfærd, objektpermanens.
Fase 2 (2-7 år): Hurtig sprogudvikling, symbolsk tænkning.
Fase 3 (ca. 7-11 år): Forstår andres perspektiver, men ikke abstrakt tænkning.
Fase 4 (11+ år): Abstrakt tænkning, hypotetisk-deduktiv resonnering.

Eriksons psykosociale faser

Mer komplekse end Piaget, med konflikter der skal løses for at gå videre. Succes i ét trin øger chance for succes i næste.
0-18 mdr.: Tillid vs. mistillid – kan de stole på andre til at imødekomme behov?
18 mdr.-3 år: Autonomi vs. skam/tvivl.
3-6 år: Initiativ vs. skyld (Erikson).
6-12 år: Industri vs. underlegenhed.
12-18 år (pubertet): Identitet vs. rolleforvirring – blive voksen, danne mål/holdninger.

Udvikling som teenagere

Både Erikson og Piaget deler tro på stor udviklingsfase fra ~12 år (pubertet). Udvikler selvforståelse, flerperspektivik, abstrakt tænkning. Eriksons "identitet vs. rolleforvirring": gribe voksenalder, danne mål/holdninger.

Moral udvikling

Piaget: Unge børn = moralsk realisme (regler absolutte). Ældre: interpersonelle relationer → personlige opdagelser → regler kan brydes for det fælles bedste.