Følelsesklassifikation: Discrete, dimensionale og hierarchiske modeller

Følelsesvidenskab bruger flere rammer; intet enkelt system fanger al kompleksitet.

1. Discrete (basale) følelser

• Evolutionære, universelle, distinkte neurale/fysiologiske signaturer.
• Ekmans 6: **Glæde, sorg, vrede, frygt, overraskelse, afsky** (+ foragt).
• Panksepps 7 primære systemer: SØGEN, VREDE, FRYGT, LYST, OMSORG, PANIK/SORG, LEG.

2. Dimensionale modeller

• Circumplex (Russell): Valens (behagelig–ubehagelig) × Opdagelse (høj–lav).
• PANAS: Positiv Affekt (PA) vs. Negativ Affekt (NA) som uafhængige dimensioner.
• Vurderings-dimensioner: Mål-relevans, coping-potentiale, agency, sikkerhed.

3. Hierarkiske / Udviklingsmæssige

• Primære (basale): Medfødte, tidligt opstående (glæde, vrede, frygt, sorg, afsky).
• Sekundære (komplekse/selvbevidste): Kræver selvbevidsthed, social kognition (skyld, skam, stolthed, gener, jalousi, taknemmelighed). Opstår 18–24 mdr.
• Tertiære (æstetiske, moralske, epistemiske): Undren, oprejelse, forvirring, nysgerrighed.

4. Valens-baseret

• Positive: Glæde, taknemmelighed, ro, interesse, håb, stolthed, kærlighed, fornøjelse.
• Negative: Sorg, vrede, frygt, afsky, skyld, skam, angst, misundelse.
• Ikke "godt/ondt" – begge adaptive. Negative følelser signalerer trusler, motiverer ændring.

5. Motivationel retning

• Tilgang: Glæde, begærlighed, vrede (bevæg mod/mod).
• Undgåelse: Frygt, afsky, angst (bevæg væk).

Integration

Moderne affektiv neurovidenskab (f.eks. Barretts **Konstrueret Følelse-Teori**) argumenterer for, at følelser **ikke er faste kategorier** men **konstrueres** fra interoception, begreber og kontekst. Kategorier er nyttige heuristikker; dimensioner fanger gradienter; udvikling forklarer kompleksitet.

Vælg ramme baseret på forskningsspørgsmål: Discrete til tværkulturel genkendelse; dimensionale til intensitet/valens-tracking; hierarchiske til udviklingsstudier.