Forståelse af angst: Dens formål og oprindelse

Angst er en mental tilstand, hvor en patient føler bekymring og urolighed om en livsbegivenhed eller situation. Denne angst kan føre til maveforstyrrelser eller følelser af undertrykkelse. Mens mange associerer angst med negative situationer, har det også et formål.

Historisk perspektiv

Søren Kierkegaard, den berømte filosof, foreslog engang, at angst måske ville fordampe, når en individ bevidst udøver selvvalg og ansvar. I de sidste 1800'ere identificerede Sigmund Freud angst som en følelse, som et individ oplever fra en intern kamp mellem modsatte følelser, værdier og drives. (Se reference 1.)

Psykologisk overlevelse

Mennesker reagerer på truende situationer ved at blive ængstelige. Angsten beskytter individet ved at skabe en automatisk respons til at handle, når et individ står overfor fare, som vist ved forhøjet opmærksomhed i faretider, både hos dyr og mennesker.

Fysisk overlevelse

Når en person føler angst, øges deres hjertefrekvens, og deres pupiller dilaterer. Disse instinctive reaktioner forbereder et individuals krop, så de er klar til at håndtere enhver nuværende fare.

Social overlevelse

Når man bevæger sig socialt, forhøjer angst opmærksomheden og følsomheden over for andre. Det hjælper folk med at komme godt sammen med andre ved ikke at virke for arrogant eller dominerende. Både introverte og ekstroverte føler nogle gange social angst, enten det er at møde folk en-til-en, at føle angst over at udvikle dybe relationer eller at føle angst, når man er centrum for opmærksomhed.

Mental forberedelse

Angst over en begivenhed hjælper et individ med at forberede sig på den ved at analysere situationen og skabe forebyggende løsninger i forvejen for vanskeligheder, der kan opstå. For eksempel kan en person måske håndtere uønskede angster ved at gå igennem afslapningstræning eller ved at stå over for frygter et lille stykke ad gangen. Psykolog Carl Jung mente, at patienter kunne bruge kunst til at arbejde gennem deres angst.