Pankreasstent: Indikationer, placering og håndtering

Pankreasgangstenter afhjælper obstruktion fra stricture, sten eller postkirurgiske lekkager. De fungerer som midlertidige broer til definitiv terapi eller palliation.

Indikationer

  • Benigne stricture (kronisk pankreatitis, post-traumatisk, postkirurgisk)
  • Gangsten, der ikke kan ekstraheres
  • Pankreasgangslækage/disruption (post-ERCP, trauma, kirurgi)
  • Palliation af malign obstruktion (hvis ikke kirurgisk kandidat)
  • Post-Whipple anastomose-striktur forebyggelse (omstridt; rutinebrug ikke standard)

Stentyper

TypeMaterialeDiameterVarighedBrugsområde
PlastikPolyethylen, Teflon3–7 FrUger–3 mdrBenigne, midlertidige
Fuldt dækkede SEMSNitinol + silicone/polyurethan8–10 mm3–6 mdrBenigne stricture, lekkager
Udækkede SEMSNitinol8–10 mmPermanentMalign obstruktion

Placering (ERCP)

  1. Endoskop til duodenum; kanulér pankreasgang.
  2. Guidewire over stricture/obstruktion.
  3. Stent fremskydes over wire; deployeres under fluoroskopi.
  4. Kontrastinjektion bekræfter flow.

Håndtering og komplikationer

  • Okklusion: Slam, biofilm, vævtingvækst (udækkede). Plastik: 3–6 mdr typisk patens.
  • Migration: Proximal (ind i gang) eller distal (ind i duodenum); dækkede SEMS højere risiko.
  • Pankreatitis: Post-ERCP (5–10%); rektal indomethacin profylakse standard.
  • Infektion: Cholangitis hvis biliær kommunikation; dækkede stent reducerer risiko.
  • Udskiftning/fjernelse: Planlagt før okklusion; endoskopisk hentning.

Kernpoint

Stenter er midlertidige. Definitiv behandling (strictur dilatation, stenfjernelse, kirurgi) skal planlægges. Multidisciplinær pankreasklinik koordinering optimerer resultater.

Bugspytkirtelkræft