Pankreas-sekretion: Hormonel, neural og næringsstof-regulation af ekskrin & endokrin output

Pankreatet integrerer hormonelle, neurale og næringsstof-signaler for at levere præcist kalibrere ekskrine (spiselige enzymer, bikarbonat) og endokrine (insulin, glucagon, somatostatin, pankreatisk polypeptide) sekretioner.

Ekskrin sekretions-regulation

1. Cephalisk fase (20–25% af svar)

• Stimuli: Syn, lugt, smag, tygning (sham feeding).
• Bane: Vagus (CN X) → ACh → M3-reseptorer på acinære (enzym) og ductale (HCO₃⁻) celler.
• Modulering: GRP (gastrin-frigivende peptid) fra enteriske neuroner potenserer.

2. Mave-fase (10–15%)

• Stimuli: Mave-distension, peptider/aminosyrer.
• Bane: Vagovagal reflex + gastrin (G-celler) → CCK₂-reseptorer på acinære celler.

3. Tarm-fase (60–70%) — Hoved-fase

• Cholecystokinin (CCK): I-celler (duodenum/jejunum) → fedter (især lang-kæde), proteiner → CCK → CCK₁-reseptorer på acinære celler (enzym) + vagale afferenter → pankreas-sekretion.
• Secretin: S-celler (duodenum) → syrt kym (pH <4,5) → secretin → secretin-reseptorer på ductale celler → HCO₃⁻-rig væske (neutraliserer syre, optimal pH for enzymer).
• GIP (Glukose-afhængig insulinotrop peptid): K-celler → fedter/glukose → potenserer insulin; mindre ekskrin effekt.

4. Neural-hormonel integration

• CCK og secretin potenserer vagale effekter (synergi).
• Somatostatin (D-celler, δ-celler) hæmmer CCK, secretin, gastrin og direkte pankreas-sekretion (parakrin/endokrin).
• Pankreatisk polypeptide (PP-celler) — feedback-hæmning af ekskrin sekretion.

Endokrin sekretion (Langerhans-øer)

Insulin (β-celler)

• Primært stimulus: Glukose >5 mM → glykolyse → ATP/ADP ↑ → K_ATP-kanal lukning → depolarisering → Ca²⁺-indstrømning → exocytose.
• Forstærkere: Inkretiner (GLP-1, GIP) → cAMP → potenserer glukose-stimulet insulin-sekretion (GSIS).
• Hæmmere: Somatostatin, α-adrenerg (noradrenalin), lept in.

Glucagon (α-celler)

• Stimuli: Lav glukose, aminosyrer (arginin), katekolaminer (β-adrenerg), motion.
• Hæmmet af: Insulin, somatostatin, GLP-1, hyperglykæmi.

Somatostatin (δ-celler)

• Parakrin bremse på insulin, glucagon, ekskrin sekretion.
• Stimuleret af: Næringsstoffer, glucagon, VIP, CCK.

Kliniske korrelationer

• Pankreatitis: For tidlig trypsinogen-aktivering; alkohol, galsten, hypertriglyceridæmi, ERCP.
• Cystisk fibrose: CFTR-defekt → viskøse sekretioner → ductal-obstruktion → ekskrin insufficiens.
• Diabetes: T1D (β-celle-tab); T2D (insulin-resistens + β-celle-dysfunktion + inkretin-defekt).
• Neuroendokrine tumorer: Insulinom, gastrinom, VIPom, glucagonom — hormon-hypersekretion-syndromer.
• Secretin-stimulations-test: Guldstandard for ekskrin funktion (CF, kronisk pankreatitis).

Pankreatet opererer som et forenligt organ: ekskrine og endokrine komponenter kommunikerer via ø-acinær portalsystem, sikrer fordøjelse og metabolisme forbliver synkroniseret.