Åndedrætsmuskler: Midriffskirtel og intercostaler driver ventilation

Lungerne selv indeholder ingen skeletmuskulatur. Ventilation dreves udelukkende af brystkasse-pumpe-musklerne.

Primære inspiratoriske muskler

• Midriffskirtel (diaphragma): Kuppelformet; kontraktion fladner kuplen → forøger vertikal brystkasse-dimension → negativ pleuralt tryk → luftindstrømning. Leverer ~75% af tidalvolumen i hvile.
• Eksterne intercostaler: Løfter ribben → forøger anteroposterior & lateral diameter (spand-håndtag & pumpe-håndtag bevægelse).
• Accessory muskler (højt krav): Skalenus, sternokleidomastoideus, pectoralis minor, serratus anterior.

Ekspiratoriske muskler (Aktiv udåndning)

• Interne intercostaler (interosseøse): Sænker ribben.
• Abdominale: Rectus abdominis, eksterne/interne oblique, transversus abdominis → forøger intraabdomint tryk → presser midriffskirtel op.
• Interne intercostaler (interchondrale) + transversus thoracis: Tvunget udåndning.

Klinisk relevans

• Midriffskirtel-paralyse (phrenicus-nerveskade, ALS) → ortopnoe, reduceret vitalkapacitet.
• KOL: Fladnet midriffskirtel → mekanisk fordel; accessory muskel-rekruttering.
• Respiratorisk muskel-træning (inspiratorisk tærskel-belastning) forbedrer utholdenhed hos atleter og KOL-patienter.

Åndedræt er en muskulær handling; lungerne er de passive blæser.