Hjertemuskulatur: Hjertets motor

Hjertemuskulatur (myokardie) er den specialiserede strierede muskel, der danner hjertets væg. Den er uvilkårlig, autorhythmisk og meget modstandsdygtig mod træthed.

Struktur

  • Kardiomyocyter: Forgrenede, enkernede celler forbundet af intercalerede diskler (gap junctions + desmosomer) → elektrisk + mekanisk synctium.
  • Sarkomerer: Organiserede kontractionsenheder (strieret) – ligner skeletmuskel, men kortere, flere mitochondria.
  • T-tubuli: Ved Z-linjer (ikke A-I overgang); dyader (ikke triader) – langsommere Ca²⁺ frigivelse.

Hjertekamre & Strømning

  • Højre forhøje: Modtager systemisk venøs retur (VCS/IVC).
  • Højre kammer: Pumper til lungarteriet (lavt tryk).
  • Venstre forhøje: Modtager pulmonal venøs retur.
  • Venstre kammer: Tykkeste væg; pumper til aorta (højt tryk).

Kontraktionscyklus

  1. SA-knude depolarisation → forhøje-systole.
  2. AV-knude forsinkelse → ventrikulær fyldning fuldføres.
  3. His-bundt → grenbundter → Purkinje-fibre → koordineret ventrikulær systole (spids-til-base).
  4. Diastole: afslappning, koronar perfusion (hovedsageligt diastolisk).

Unikke egenskaber

  • Autoritmicitet (pacemaker-celler).
  • Lang refraktær periode (forhindrer tetanus).
  • Høj mitochondrial tæthed (30 % volumen) – aerobt kun.
  • Frank-Starling lov: strækning → kraft (preload-afhængighed).

Myokardiets uafbrudte, koordinerede kontraktion opretholder cirkulationen fra embryo til død.

Muskelstræk