Migræne-patofysiologi: Genetik, hjerne-netværk, udløsere og moderne behandlings-mål

Migræne er en kompleks nevrovaskulær forstyrrelse med stærk genetisk prædisposition og diverse miljømæssige udløsere. Fremskridt i forståelse af CGRP og kortikal spredende depression har revolutioneret behandling.

Multifaktoriel ætiologi

1. Genetik

• Polygenetisk; arvelighed ~40–50%.
• Specifikke mutationer: CACNA1A, ATP1A2, SCN1A (familiær hemiplegisk migræne).
• Almindelige varianter (GWAS) involverer nevral ekscitabilitet, vaskulær tone, metal-ion-homeostase.

2. Hjerne-anomalier

• Strukturelle: kortikal fortyndelse/fortyndelse, hvidt stof-hyperintensitet.
• Funktionelle: hyperekscitabel cortex, ændret hjernestamme (periaqueductal grå) og hypothalamisk aktivitet.
• Trigeminovaskulær system-sensitisering.

3. Vigtige neuro-transmittere

• Serotonin (5-HT): Modulerer smertebaner; triptaner er 5-HT1B/1D-agonister.
• CGRP (calcitonin gene-related peptide): Nøgle-mediator; mål for gepanter (ubrogepant, rimegepant) og monoklonale antistoffer (erenumab, fremanezumab, galcanezumab, eptinezumab).
• Dopamin, glutamat: Modulerende roller.

4. Udløsere (Højt individualiserede)

• Hormonelle (menstruelle, orale kontraseptiva)
• Stress (især "let-down" efter stress)
• Kost: modnet ost, alkohol (rødvin), koffein-abbrydelse, aspartam, nitrater
• Sensoriske: stærkt lys, stærke lugte, høj lyd
• Søvn: mangel eller oversovn
• Vejr: barometrisk tryk-ændringer

5. Kortikal spredende depression (CSD)

Bølge af nevral/glial depolarisation der spreder sig 2–6 mm/min over cortex. Underligger migræne-aura; aktiverer trigeminale afferenter → hovedpine.

6. Vaskulære ændringer

CSD og trigeminal aktivering forårsager nevrogen inflammation, vasodilatation, og plasma-protein-eksudation → sensibilisering af meningeale noziceptorer.

Behandlings-landskab

• Akut: NSAID'er, triptaner, gepanter, lasmiditan, antiemetika.
• Forebyggende: Beta-blokkere, topiramat, CGRP mAb'er, gepanter, onabotulinumtoxinA (kronisk migræne).
• Ikke-farmakologisk: KVT, biofeedback, udløser-håndtering, regelmæssig søvn/måltider, hydratation.

Personlig tilgang baseret på frekvens, alvorlighed, komorbiditeter, og patient-præference.