|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Migræne

Vestibulær migraine: Svimmelhed, diagnostik og behandling

Hvad er vestibulær migraine?

Vestibulær migraine (VM) – også kaldet migraine-associeret vertigo / migrainøs vertigo – er en hyppig (men underdiagnosticeret) årsag til episodisk svimmelhed. Den rammer ca. 1% af befolkningen (ofte kvinder 20-40 år). Kendetegn: gentagne episoder af vestibulære symptomer (svimmelhed) *med* nuværende/tidligere migraine-historie eller migrainøse symptomer under episoden. Varighed: sekunder til dage (typisk minutter-timer).

Diagnostiske kriterier (ICHD-3 / Bárány Society)

Mindst 5 episoder med:

  1. Vestibulære symptomer af moderat/alvorlig intensitet (varighed 5 min - 72 timer):
    • Spontan vertigo (indre/indre rotation).
    • Positionelt vertigo (udløst af hovedbevægelse).
    • Visuelt induseret vertigo (visuelt bevægelses-motion sensitivity).
    • Hovedbevægelses-intolerans (bevægelse forværrer svimmelhed).
  2. Nuværende eller tidligere historie af migraine (med/uden aura) ift. ICHD.
  3. Mindst én af følgende migrainøse egenskaber under mindst 50% af episoder:
    • Hovedpine (migrainøs: en-side, pulsérende, moderat/alvorlig, forværres af aktivitet).
    • Foto- og fonofobi.
    • Visuel aura.
  4. Ikke bedre forklaret af anden diagnostik (Menière, BPPV, vestibulær neuritis, TIA, tumor).

Differentiering fra andre svimmelheds-tilstande

TilstandNøgleforskelle
Menière's sygdomFluktuere hørselstab, øreringer (lavfrekvente), fuldhedsfølelse i øre. Audiometri viser lavfrekvens tab. Ingen hovedpine-krav.
BPPV (Benign Paroxysmal Positional Vertigo)Korte anfald (< 1 min) udløst *kun* af specifikke hovedpositioner (dreje i seng, bøje). Dix-Hallpike positiv. Ingen hovedpine/fotofobi.
Vestibulær neuritisAkut, alvorlig vertigo i dage (ikke episodisk), ingen hørelidelse, ingen hovedpine. Ofte post-viralt.
Persistenter postural-perceptuel svimmelhed (PPPD)Kronisk (≥ 3 mdr) svimmelhed/ufaldskrænkelse udløst af påret bevægelse, visuelle mønstre. Ofte *efter* akut vestibulær insult (inkl. VM).

Behandling

1. Akut behandling af episoder (abortiv)

  • Triptaner: Sumatriptan (næsespray 10-20 mg / subkutan injektion 6 mg – hurtigst), rizatriptan smeltetablet, zolmitriptan næsespray. Virker på både hovedpine og vestibulære symptomer via 5-HT1B/1D receptorer.
  • Gepanter (rimegepant, ubrogepant): Orale CGRP-antagonister – gode ved kardiovaskulær kontraindikation.
  • NSAID + antiemetikum: Ibuprofen/naproxen + metoklopramid/domperidon (hjælper også mod kvalme).
  • Vestibulære undertrykkere (symptomatisk): Meclozin (ej tilgængelig i DK, importeres), dimenhydrinat (Reisemidler), promethazin (Phenergan) – *sedativ*, kortvarigt brug. Benzodiazepiner (klonazepam 0,5-1 mg) – effektive men afhængighedsrisiko, sedativ – reserveret til alvorlige tilfælde / kortvarigt.

2. Forebyggende behandling (profylakse) – ved hyppige / invalidiserende episoder

  • Samme principper som for migraine generelt (se artiklen "Hormoner og migraine" / "Kronisk migraine").
  • Førstevalg: β-blokkere (propranolol 40-160 mg/dag, metoprolol), Topiramat (25-100 mg/dag – start lavt, titrer op), Candesartan (8-16 mg/dag).
  • Anden linje / specifikke: Venlafaxin (SNRI), Amitriptylin (lav dosis 10-50 mg natten – også mod søvn/kvalme), Flunarizin (kalciumantagonist, populær i EU til VM, ikke i USA), Lamotrigin (især ved aura-domineret).
  • Nyere (kronisk/refrakter): CGRP mAbs (erenumab, fremanezumab, galcanezumab, eptinezumab), OnabotulinumtoxinA (Botox) – godkendt til kronisk migraine (≥ 15 dage/mdr), ofte effektivt på VM-komponent også.

3. Vestibulær rehabilitering (fysioterapi) – VIGTIGT

  • Specialiseret fysioterapeut (vestibulær rehab).
  • Øvelser: gazestabilisering (VOR x1, x2), balance-træning, habituation (gentagen udsættelse for udløsende bevægelser), substitutionstrategier.
  • Reduserer visuel bevægelsesfølsomhed, forbedrer balance, reducerer angst for bevægelse. Effektivt både interiktalt og profylaktisk.

4. Livsstil og trigger-håndtering

  • Identificér triggers (dagbog): stress, søvn, visuelle mønstre (skærme, lys, trafik), bestemte fødevarer, alkohol, vejrskift, hormoner.
  • Regelmæssig søvn, måltider, motion, stresshåndtering.
  • Skærm-pauser (20-20-20 regel), polariserede solbriller udendørs.

Søvn som behandling

Søvn "nulstiller" hjernen. Mange forebyggende medikamenter (topiramat, amitriptylin, β-blokkere, antihistaminer, benzodiazepiner) har sedativ effekt – taget om aftenen giver dobbelt gevinst: bedre søvn + profylakse. God søvnhygiejne er fundamentalt.

Migræne