Migræne forskningsfrontere: Genetik, CGRP, neuromodulation og personlig medicin

Migræneforskning har avanceret på tværs af flere domæner:

1. Genetik/GWAS: >100 lokus identificeret; delte med vaskulære, neuronale baner.
2. Neuroimaging: fMRI, PET afslører hypothalamiske, hjernestamme, kortikale aktivering under angreb; strukturelle ændringer ved kronisk migræne.
3. Trigeminovaskulært system: Central rolle af CGRP, PACAP, glutamat.
4. CGP-målrettede terapier: Monoklonale antistoffer (erenumab, fremanezumab, galcanezumab, eptinezumab) og gepanter (ubrogepant, rimegepant, atogepant) – transformative for akut og forebyggende behandling.
5. Serotonin (5-HT₁F) agonister: Lasmiditan (akut, ingen vaskokonstriktion).
6. Neuromodulation: Ikke-invasiv (eTNS, nVNS, sTMS) og invasiv (SPG stimulation).
7. Komorbiditeter & udløsere: Søvn, stress, hormoner, kost, fedme – tovejs links.
8. Kønsforskel: Østrogen modulation forklarer kvindelig prædominans.
9. Biomarkører: CGRP, calcitonin, neurofilament let, imaging signaturer til forudsigelse/respons.
10. Langsigtede resultater: Medicin-overdosis hovedpine, kronisk migræne progression, kardiovaskulær risiko.

Præcisionsmedicin – matching terapi til fenotype/genotype – er det opkommende paradigm.