Histamin: Fysiologiske roller i immunitet, fordøjelse og neuromodulation

Histamin er et biogent amin opbevaret i mastceller, basofiler og histaminerge neuroner. Det virker via fire G-protein-koblede receptorer (H1–H4).

Receptor-medierede handlinger

Receptor	Fordeling	Primære effekter
H1	Endotel, glat muskel, neuroner, immun-celler	Vasodilatation, ↑ permeabilitet, bronkokonstriktion, kløe, allergi, vågenhed
H2	Parietale celler, hjerte, immun-celler, vaskulære	Mavesyre-sekretion, hjerte-kontraktilitet, immun-undertrykkelse
H3	CNS (præsynaptisk), perifer neuroner	Autoreceptor/heteroreceptor: hæmmer histamin, ACh, NE, DA frigivelse
H4	Benmarg, immun-celler (eosinofiler, mast, T)	Kemotaksi, inflammation, hematopoese

Vigtige fysiologiske roller

• Akut inflammation / allergi: Mastcelle-degranulering → H1-effekter (hvelse-rødme, anafylaksi).
• Mavesyre-sekretion: H2 på parietale celler → H⁺/K⁺-ATPase-aktivering.
• Søvn-vågen: TMN-histaminerge neuroner fyrer under vågen; H3-inverse agonister fremmer vågenhed.
• Neurotransmission: Modulerer kognition, appetit, krampetanke, noziception.
• Immun-regulation: H4 medierer mastcelle/eosinofil-rekruttering; H2 undertrykker Th1.

Klinisk farmakologi

• H1-antagonister (cetirizin, loratadin, fexofenadin) – allergi, urtikaria.
• H2-blokkere (famotidin) – GERD, ulcus.
• H3-inverse agonister (pitolisant) – narkolepsi.
• H4-antagonister – undersøgelses-fase (astma, kløe).