Forebyggelse af patientudtørring i sundhedsvæsen: Risikofaktorer, tegn og evidensbaserede interventioner

Udtørring = netto væsketab > indtag. På hospitaler er det almindeligt, farligt og i stor grad forebyggeligt.

Højrisiko-patienter

• Ældre (↓ tørst, ↓ renal koncentration, polyfarmaci, demens).
• Børn (højere BSA:vægt, metabolisk rate).
• Kronisk sygdom (DM, HJ, CKS, KOL, demens, apopleksi).
• Medicin (diuretika, laxativa, ACE-hæmmere/ARB, SGLT2-hæmmere, antipsykotika).
• Afhængighed (utilstrækkeligt til selv at hydratere: dysfagi, paralyse, fixering).
• Miljø (varme, feber, hyppigt åndedrag, forbrændinger, dræner).

Kliniske tegn (Progressive)

• Let: Tørst, tør slemhinder, ↓ urin, koncentreret urin.
• Moderat: Ortostatisk hypotension, takykardi, dårlig hudturgescens, forvirring.
• Alvorlig: Sjokk, oliguri/anuri, ændret bevidsthed, hypernatriemi.

Forebyggelsespakke

1. Adgang: Vand ved sengekan; tilby q1–2t; bistå efter behov.
2. Præference: Smag, temperatur, sugørør, kop vs. flaske.
3. Planlagte runder: "Hydrateringsrunder" q2t (tilby, opfordr, dokumenter).
4. Mundpleje: Reducerer xerostomi, forbedrer villighed.
5. Overvåg I&O stramt: Mål ≥1,5–2 L/dag indtag (juster for tilstand).
6. IV-væsker: Hvis oral utilstrækkeligt/usikkert; vedligeholdelse + deficiterstatning.
7. Medicin-gennemgang: Juster diuretika, laxativa; undgå nefrotoksiner.
8. Uddannelse: Patient/familie om betydning, tegn, hjemmeplan.
9. Miljø: Køligt, fuktet luft.

Udtørringsforebyggelse er et sygepleje-kvalitetsindikator.