Forståelse af svimning (synkope): Årsager, symptomer og hvornår man skal søge lægehjælp

Synkope: Midlertidig bevidsthedstab

Svimning (synkope) er et kortvarigt tab af bevidsthed og holdningstoni forårsaget af midlertidig cerebral hypoperfusion. Det påvirker ~3% af befolkningen årligt og udgør 1–3% af akutmodtagelsesbesøg.

Store ætiologiske kategorier

• Hjertemæssig (Højeste dødelighedsrisiko): Arytmier (brady- eller taky-), strukturel sygdom (HOCM, aortastenose), udflodsobstruktion, myokardiskemi.
• Refleks (Nevralt medieret) – Mest almindelig: Vasovagal (følelsesmæssig stress, smerte, længe stående), Situationsbetinget (hoste, miktion, defækation), Carotis Sinus Syndrom.
• Ortotstatisk hypotoni: Volumedepletion, autonom svigt (Parkinson, rent autonomt svigt), medicin (diuretika, alfa-blokkere, antidepressiva).
• Neurologisk (Sjældent ren synkope): Anfall, TIA (bagre circulation), subclavia stjæl.
• Andre: Anæmi, hypoglykæmi, lungeemboli, metaboliske forstyrrelser.

Når man skal søge lægehjælp (Røde flag)

• Gentagne episoder uden klar udløser.
• Anstrængelses-synkope (under motion) – meget bekymrende for hjertemæssig årsag.
• Tilknyttet brystsmerter, hjertestyven, dyspnoe eller alvorlig hovedpine.
• Familiehistorie for pludselig hjertedød eller arvelig kanelopati.
• Abnormt EKG eller hjertemæssige undersøgelsesfund.
• Alder >60 med nydebut synkope.
• Synkope forårsagende skade (fald, trafikulykke).

Initial diagnostisk arbejde

Anamnese (omstændigheder, prodrome, vidner), Fysisk (ortostatiske vitale parametre, hjertes/neuro undersøgelse), 12-avlednings EKG (obligatorisk). Yderligere test (echo, monitor, belastningsprøve, tilt-bord, EP-studie) vejledet af klinisk mistanke.

Synkope er et symptom, ikke en diagnose. At identificere ætiologien – især udelukke hjertemæssige årsager – er afgørende for at forhindre recidiv og pludselig død.