Pionerer inden for menneskeanatomien: Vesalius, Harvey, Malpighi, Swammerdam, Willis

Moderne menneskeanatombygger på visionærer, der udfordrede dogmer gennem direkte observation og dissection. Fem uovertrufne figurer:

1. Andreas Vesalius (1514–1564) – Faderen til moderne anatomi. Udførte selv menneskedissektioner (revolutionerende); udgav De Humani Corporis Fabrica (1543) med fremragende illustrationer, der rettede Galens fejl baseret på dyr. Etablerede anatomi som en empirisk videnskab.
2. William Harvey (1578–1657) – Opdageren af blodcirkulationen. Viste, at blod cirkulerer i et lukket loop drevet af hjertet (De Motu Cordis, 1628), og valtede det 1.500 år gamle "to cirkulationer" (venøs/arterielt) model. Brugte kvantitativ ræsonnering (beregning af hjerteudladning).
3. Marcello Malpighi (1628–1694) – Faderen til histologi/mikroskopisk anatomi. Brugede tidlige mikroskoper til at beskrive lungens alveoler (gasudveksling), kapillærer (fuldførte Harveys kredsløb), nyrens korpuskler (Malpighiske korpuskler), miltstruktur. Grundlagde mikroanatomien.
4. Gerardus Johannes (Jan) Swammerdam (1637–1680) – Hollandsk anatomi og entomolog. Fremmede insektanatomien (vise metamorfosestadier), sammenlignende anatomi (ligheder/forskelle mellem insekter og rygradedyr) og præformationsteori. Udviklede mikrodissektionsteknikker.
5. Thomas Willis (1621–1675) – Grundlægger af neuroanatomien. Beskrev hjernestrukturer (kraniale nerver, basale ganglioner, corpus striatum); beskrev Willis' cirkel (cerebrale arterialcirkel); prægede "neurologi". Knyttede hjernens struktur til funktion (epilepsi, apopleksi).

Disse og utallige andre – Eustachio, Falloppio, Albinus, Hunter, Gray – byggede det anatomske leksikon og det konceptuelle rammeværk, vi bruger i dag.