Antistoffer: Kroppens præcisionsvåben mod fremmede indtrængere

Antistoffer (immunoglobuliner) er Y-formede glykoproteiner produceret af plasmaceller (differentierede B-lymfocytter) som svar på specifikke antigener – fremmede molekyler (proteiner, polysaccharider) på patogener, toksiner eller allergener.

Struktur → Funktion

• Variable regioner (Fab): Unikke antigen-bindende steder (paratoper) – lås-nøgle specificitet for epitoper.
• Konstant region (Fc): Medierer effektor-funktioner: komplement-aktivering (C1q), opsonisering (FcγR på fagocyter), ADCC (NK-celler), placental overførsel (IgG), mukøs immunitet (IgA).

Fem isotyper (klasser)

• IgG: Mest almindelig i serum; krydser placenta; opsonisering, komplement, neutralisering. 4 underklasser.
• IgM: Første responder; pentamer; potent komplement-aktiverer; forbliver intravaskulært.
• IgA: Dimer i sekretioner (mukøs immunitet); monomer i serum.
• IgE: Binder mastceller/basofiler; allergiske reaktioner, helminth-forsvar.
• IgD: B-celle-receptor; funktion uklar.

Vigtige roller

• Neutralisering (bloker patogen-indgang/toksin-handling)
• Opsonisering (mærk til fagocytose)
• Komplement-aktivering (lyse, inflammation)
• ADCC (NK-drab af antistof-dækkede celler)
• Immunologisk hukommelse (langlevende plasmaceller, hukommelse B-celler → hurtigere, stærkere sekundær respons)

Vacciner virker ved at udløse beskyttende antistoffer. Monoklonale antistoffer (laboratorie-fremstillet) er nu store terapeutika (kræft, autoimmun, infektionssygdomme, migraine).