Oprindelse af begrebet "Myokardieinfarkt": Historisk perspektiv

Begrebet "myokardieinfarkt" blev introduceret af den franske læge Jean-Baptiste Bouillaud i 1829.

Etymologi

• Myo- (Græsk mys, myos) = muskel
• Kard- (Græsk kardia) = hjerte
• Infarktus (Latinsk infarctus, fra infarcer "at proppe ind") = vævsdød på grund af blokeret blodforsyning (infarkt).

Bogstaveligt: "hjertemuskelvæv-død fra blokeret blodforsyning."

Historisk kontekst

• Bouillaud korrelerede kliniske fund (brystsmerter, plutselig død) med obduktionsfund af koronarokklusion og myokardial nekrose.
• Tidligere termer: "angina pectoris" (Heberden, 1768) beskrev symptomet; "koronar trombose" (Herrick, 1912) beskrev patologien.
• Begrebet "myokardieinfarkt" blev standard i tidlig 20. århundrede da patofysiologien klarlagdes.

Modern definition (Universal Definition of MI, 2018)

MI defineres ved stigning/fald af kardiak troponin med ≥1 værdi >99. percentil øvre referencegrænse, plus ≥1 af: iskemiske symptomer, nye EKG-ændringer, billedmæssigt bevis for nyt tab af levedygtigt myokardie, eller intracoronært trombe.