Øsofagus-spasmer og Crohns sygdom: En potentielt fælles inflammatorisk link

Kan øsofagus-spasmer foregå en Crohn-diagnose?

Ja. Selvom de er distinkte enheder, involverer begge dysreguleret inflammation og kan dele patofysiologiske baner.

Øsofagus-spasmer (DES / Jackhammer)

  • Forstyrret peristaltik: simultane, høje-amplitude kontraktioner.
  • Symptomer: brystsmerter, svelmestrøbes, reflytning, globus-fornemmelse.
  • Manometri: diagnosticeret ved Chicago Classification v4.0 kriterier.

Crohns sygdom

  • Transmural granulomatøs inflammation hvor som helst langs GI-trakt (mund til anus).
  • Øsofagus-involvering forekommer i ~1–5 % af tilfælde (ulkus, stenoser, fistler).
  • Ekstraintestinale manifestationer: ledsmerter, erythema nodosum, uveitis, primær skleroserende cholangitis (PSC).

Mulige forbindelser

  • Fælles genetisk disposition (NOD2, ATG16L1, IL23R).
  • Fælles immun-dysregulation (Th1/Th17-baner, TNF-α, IL-23).
  • Vagus-neuropati fra systemisk inflammation fører til øsofagus-dysmotilitet.
  • Medicin-effekter: kortikosteroider og immunomodulatorer kan afsløre eller ændre motilitet.

Klinisk tilgang

  1. Grundig anamnese: GI-symptom-tidslinje, ekstraintestinale træk, familie-historik.
  2. Øsofago-gastro-duodenoskopi (EGD) med biopsier (øsofagus, mave, duodenum) plus ileokolonoskopi.
  3. Øsofagus-manometri hvis motilitet-symptomer dominerer.
  4. Inflammatoriske markører (CRP, fækalkalprotektin).
  5. Tværsnits-imaging (MRE/CTE) for tarm-evaluering.

Flertværfaglig samarbejde mellem gastroenterologi og motilitet-specialister optimerer diagnostik og terapi.

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)