Hvordan Antistoffer Bekæmper Infektion: 4 Vigtige Effektormechanismer

Antistoffer (immunoglobuliner) er Y-formede proteiner, der neutraliserer patogener og orkestrerer immuneliminering via fire hovedmekanismer.

1. Neutralisering

Antistoffer binder patogen overfladeepitope → blokerer hæftning/indtrængen i værtsceller.

  • Virusser: Anti-spike IgG forhindrer ACE2 binding (SARS-CoV-2).
  • Toxiner: Antitoxin IgG neutraliserer tetanus, botulinum, difteri toxiner.
  • Bakterier: Anti-adhesin IgA blokerer mukøs kolonisering.

2. Opsonisering & Fagocytose

IgG Fc-region binder FcγR på fagocytter (makrofager, neutrofiler) → indsluge.

  • C3b deposition (komplement) forbedrer via CR1.
  • Kritisk for encapsulerede bakterier (S. pneumoniae, H. influenzae).

3. Komplementaktivering (Klassisk Bane)

IgM eller IgG (klyngede) binder C1q → C4/C2 → C3 convertase → C3b opsonisering → MAC (C5b-9) lyse.

  • Effektiv mod Gram-negative bakterier (Neisseria).
  • C3b = major opsonin; C5a = chemoattraktor.

4. Antistof-afhængig Cellulær Cytotoksicitet (ADCC)

IgG på målcelle → FcγRIII (CD16) på NK-celler → perforin/granzyme frigivelse → apopoptose.

  • Antiviral (HIV, HSV), antitumoral (rituximab, trastuzumab).
  • Også: eosinofil ADCC mod helminter (IgE/FcεRI).

Yderligere Funktioner

  • IgA: Mukøs immun eksklusion (sekretorisk komponent).
  • IgE: Mastcelle/basofil degranulering (allergi, parasitter).
  • FcRn: IgG genbrug → lang halveringstid (21 dage); placentaoverførsel.

Vacciner sigter mod at udløse højaffinite, neutraliserende, opsoniserende antistoffer med passende isotop.

Forstyrrelser i immunsystemet