Stressangst: Symptomer, årsager og håndtering

Hvad er en stressangst (panikangst/angstanfald)?

En stressangst er en intensiv, pludselig bølge af intens frygt eller ubehag, der når sin top inden for minutter. Den opstår, når stressoren overstiger individets håndteringsevne. Det er ikke en psychiatrisk diagnose i sig selv, men et symptom på stress, angstlidelse eller paniklidelse. Sympomerne er fysiologiske (kamp-eller-flygt respons).

Kernesyptomer (ifølge DSM-5 kriterier for panikangst – ≥4 af følgende)

• Hjertebanken, accelereret hjertefrekvens eller palpitationer
• Sved (koldt sved)
• Rystelser eller ryster
• Følelse af åndedrætsbesvær/kvalme
• Følelse af kvælse
• Brystsmerter/ubehag
• Kvalme eller mavebesvær
• Svimmelhed, ustabilitet, lethed i hovedet, besvimelsesfølelse
• Derealisation (uroklighed) eller depersonalisation (fremmedgørelse af sig selv)
• Frygt for at miste kontrol eller "gå gal"
• Frygt for at dø
• Paræsthesier (bijelhed/pirethed)
• Kulde-/varmebølger

Udløsere og bidragende faktorer

• Kronisk stress (arbejde, relationer, økonomi, plejeansvar)
• Traumatiske begivenheder
• Koffein, alkohol, stoffer, visse medicin
• Medicinske tilstande (thyrotoksikose, hypoglykæmi, pheochromocytom, hjertesygdom)
• Genetisk prædisposition, personlighedsstruktur (høj neuroticisme)

Akut håndtering (under et anfal)

1. Genkend det: "Dette er en panikangst – den er ubehagelig, men farlig. Den går over."
2. Åndedrætskontrol: langsom, dyb maveånding (4-7-8 teknik: ind 4 sek, hold 7, ud 8 sek) eller pungånding (hånd for mund/næse).
3. Guldforsankring (5-4-3-2-1): Navngiv 5 ting du ser, 4 du føler, 3 du hører, 2 du dufter, 1 du smager.
4. Bevæg dig: gå en tur, stræk, drik et glas koldt vand.
5. Undgå undvigelse: flygt fra situationen forstærker angsten længere sigt.

Langsigtet forebyggelse og behandling

• Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT): Guldstandard – identifikation af katastrofetanker, eksponering, afslapningstræning.
• Medicin: SSRI (sertralin, escitalopram) – førstelinje ved paniklidelse. SNRI, pregabalin. Benzodiazepiner kun kortvarigt/akut pga. afhængighedsrisiko.
• Livsstil: Regelmæssig motion, søvnhygiejne, begræns koffein/alkohol, stresshåndtering (mindfulness, yoga, meditation).
• Psykoedukation: Forståelse af angstens fysiologi reducerer "frygt for frygten".

Når skal du søge hjælp?

• Gentagne angstanfald
• Bekymring for/undvigelse af situationer pga. frygt for anfal (agorafobi)
• Påvirkning af dagligdag, arbejde, relationer
• Fysiske symptomer der ikke forklares medicinsk

Start med din huslæge → henvisning til psykiater/psykolog eller angstklinik.