Hvorfor vi promoter: Videnskaben bag flatulens

Flatulens (flatus) = udskilt tarmgas. Gennemsnit: 10–20 gange/dag, 0,5–1,5 L i alt. Sammensætning: N₂, O₂, CO₂, H₂, CH₄ (lugtløs) + spor svovlforbindelser (lugt).

Gaskilder

1. Svelget luft (aerofagi): Hurtig spise, kulsyrede drikke, tyggegummi, angst → N₂/O₂-domineret. Mest opbøjes (burp); resten passerer nedad.
2. Mikrobiell fermentation (tyktarm): Ufordøjede kulhydrater (FODMAP'er: oligosakkarider i bønner/linser, fruktose, laktose, polyoler) → bakteriel metabolisme → H₂, CO₂, CH₄, H₂S (rød æg-lugt).
3. Laktoseintolerance: Laktase-mangel → kolonial laktose-fermentation → gas, blæsning, diarré.
4. Malabsorptionssyndromer: Cøliaki, SIBO, pankreatisk insufficiens → eksces substrat til fermentation.
5. Forstoppelse: Forlænget transittid → mere fermentationstid.
6. Høj-gas fødevarer: Korsblomst (raffinose), løgplanter (fructaner), bønner (GOS), kunstige sødningsmidler (sorbitol, mannitol).

Pattofysiologi af symptomer

• Distension → viscerel overfølsomhed (IBS) → smerte/blæsning.
• Gasmængde ≠ symptomsværhedsgrad; følsomhed og motilitet betyder mere.

Håndtering

• Lav-FODMAP-kost (3-faser: restriktion → genindførelse → personalisering) – 70 % IBS-respons.
• α-galaktosidase (Beano) til bønner; laktase til mælk.
• Prokinetika (prucaloprid) hvis langsom transit.
• Simetikon: samler bobler (begrænset evidens).
• Behandl grundlæggende: SIBO (rifaximin), cøliaki (GFD), bækkenbund-dyssynergi (biofeedback).