Hvordan diagnosticeres mononukleose?
1. Symptomer: Lægen vil spørge om dine symptomer, herunder feber, ondt i halsen, hævede kirtler, træthed, muskelsmerter, hududslæt og eventuelle usædvanlige symptomer, du kan opleve.
2. Fysisk undersøgelse: Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse for at se efter tegn på mononukleose, såsom hævede lymfeknuder, især på bagsiden af nakken, samt hævede mandler med hvide eller gule pletter (eksudater).
3. Blodprøver:
- Monospot-test: Dette er en hurtig test, der kan påvise antistoffer mod Epstein-Barr-virus (EBV), som forårsager de fleste tilfælde af infektiøs mononukleose. Det er en simpel blodprøve, der giver hurtige resultater og kan indikere en aktiv infektion.
- Heterofil antistoftest: Denne test kontrollerer tilstedeværelsen af heterofile antistoffer, som produceres af kroppen som reaktion på EBV-infektion. Selvom den ikke er så specifik som monospot-testen, kan den også give en hurtig diagnose.
- Fuldstændig blodtælling (CBC): Denne test giver en detaljeret analyse af blodceller. Ved mononukleose er der ofte en stigning i atypiske lymfocytter, en type hvide blodlegemer, der ser anderledes ud end normale lymfocytter under et mikroskop.
4. Yderligere test:
- EBV-specifikke antistoftest: Disse tests påviser specifikke antistoffer mod EBV, herunder IgM- og IgG-antistoffer. De kan bekræfte en aktiv EBV-infektion eller tidligere eksponering.
- EBV DNA-test: Denne test påviser tilstedeværelsen af EBV-DNA i blodet eller spyt, som kan bekræfte en aktiv infektion.
- Billedbehandlingsundersøgelser: I nogle tilfælde kan billeddiagnostiske tests såsom en ultralyd af maven anbefales for at kontrollere for hævet milt, som nogle gange observeres ved mononukleose.
Ved at overveje symptomerne, fysiske undersøgelsesresultater og laboratorietestresultater kan lægen stille en nøjagtig diagnose af mononukleose. Det er vigtigt at konsultere en læge, hvis du har mistanke om, at du kan have mono, for at få en korrekt diagnose, vejledning om håndtering af symptomer og råd om forebyggelse af komplikationer.
genetiske sygdomme