Genetisk screening vs. genetisk rådgivning: Forskellige men komplementære roller
Genetisk screening og genetisk rådgivning er adskilte men komplementære komponenter af genomisk medicin.
Genetisk screening
- Formål: Identifikation af populations- eller individuel risiko for specifikke tilstande.
- Metode: Målrettet variantanalyse (bærerpaneler, NIPT, nyfødt screening, prædiktiv test).
- Resultat: Risikoklassifikation (positiv/negativ/inkonklusiv).
- Eksempler: CFTR-bærerscreening, NIPT for trisomier, BRCA1/2 i højrisikofamilier.
Genetisk rådgivning
- Formål: Facilitér informeret beslutningstagning, psychosocial tilpasning.
- Proces: Præ-test (informed consent, risikovurdering), post-test (resultatfordeling, fortolkning, recidivrisiko, reproduktive muligheder, kaskadetest).
- Udbydere: Certificerede genetiske rådgivere (CGC), kliniske genetikere.
- Omfang: Alle livsfaser – prækonception, prænatal, pediatrisk, voksen, kræft.
Forholdet
Screening identificerer hvem der har brug for rådgivning; rådgivning oversætter hvad det betyder for individet/familien. Etiske principper: autonomi, ikke-direktivitet, fortrolighed, retfærdighed.
Genetiske sygdomme
- Gunstige mutationer: Sickle-cell-egenskaben forklaret
- Prader-Willi Syndrom: Genetiske mekanismer, imprinting og arv forklaret
- Behandlingsmuligheder ved fibromyalgi: Effektive tilgange & lindring
- Forstå forhøjede leverenzym ved Turners syndrom
- Genetisk test: Fordele, anvendelser & hvad du kan forvente
- Multipel epifyseal dysplasi (MED): Behandlingsmuligheder
- Forståelse af autosomale recessive genetiske sygdomme: Årsager & arv
