Selektiv mutisme: Årsager, komorbiditeter, og tidlig intervention
Selektiv mutisme (SM) er en angst-lidelse hvor et barn konsekvent undlader at tale i specifikke sociale situationer (skole, offentlighed) trods at tale normalt i trygge indstillinger (hjem). Debut typisk 3–6 år.
Multifaktoriel ætiologi
- Temperamentsmæssigt: Adfærds-hæmning, høj skade-undgåelse, sensorisk følsomhed
- Genetisk: Familiar historik for angst, SM, social fobi (arvelighed ~0,4–0,6)
- Miljømæssigt: To-sproget/indvandrer-stress, overbeskyttende forældre, traume, mobning, skole-overgang
- Angst-lidelser: Social angst-lidelse (90%+ komorbiditet), separationsangst, specifikke fobier
- Tilknytning: Usikker tilknytning (angst-undgående) → vanskeligheder med at stole på andre uden for primære omsorgsgivere
- Neuroudviklingsmæssigt: Tale/sprog-forsinkelse, ASD (forskellig fra SM men kan sameksistere)
Behandling (Tidlig intervention kritisk)
- Adfærdsmæssig: Stimulus-fading, shaping, systematisk desensitisering, eksponerings-hierarkier
- KBT: Kognitiv restrukturering, coping-færdigheder
- Skolebaseret: Nøgle-person, ikke-verbal kommunikations-bro, gradvis verbalisering
- Medicin (adjunkt): SSRI'er (fluoxetin) hvis alvorlig/uresponsiv til terapi
- Familie-involvering: Reducer accomodation, forstærk modige tale-handlinger
Prognose god med tidlig behandling; ubehandlet SM kan fortsætte i ungdomsalder/voksenliv.
Genetiske sygdomme
- Gaucher-sygdom: GBA-genmutasjoner på kromosom 1, enzymmangel og kliniske manifestationer
- RNA-Seq til studium af genudtryk ved cystisk fibrose
- Familiær polyposi prognose: Indflydelse af type, tidspunkt og behandling
- Genetik og muskelvækst: Hvordan DNA sætter rammerne for hypertrofi
- Ekogent tarmsyndrom: Årsager & implikationer
- Farmakogenetik: Skræddersyet udvikling af lægemidler
- Generelt tilpasningssyndrom: Alarm-fasen og stress-responsen
