Mekanisk fordøjelse: Fysisk nedbrydning fra mund til tarm

Mekanisk fordøjelse øger fødevareoverfladen til enzymatisk virkning gennem koordinerede fysiske processer:

1. Masticering (Tyggning)

Tænder knuser mad; tunge manipulerer mundbolus; spyt lubrekiterer og initierer stivelsefordøjelse (spytamylase).

2. Deglutition (Slyngning)

Frivillig oral fase → ufrivillig faryngeal/øsofageal faser. Peristaltiske bølger driver bolus forbi epiglottis, gennem UES, ned ad øsofagus, forbi LES ind i mave.

3. Mave-rystning

Mavens rugaer og peristaltiske bølger (3/min) blander mad med mavesaft, danner semi-flydende chymus. Pylorisk sfinkter regulerer duodenal indgang.

4. Tarm-motilitet

• Peristaltik: Propulsive bølger der flytter indhold aboralt.
• Segmentering: Ikke-propulsive kontraktioner der blander chymus med enzymer/galle.
• Migrerende Motor Kompleks (MMC): Fastende rensningsbølger (fase III) der fejer restprodukter.

5. Specialiserede processer

Ruminasjon (viddyr): Opkastning, gen-tygning, gen-slyngning for cellulosedøjelse.

6. Chymus-dannelse

Progressiv mekanisk og kemisk behandling giver chymus — partikler <1–2 mm — optimal for optagelse.

Disse mekaniske trin er forudsætninger for effektiv kemisk fordøjelse og næringoptagelse.