Nattetubematning: Risici, Fordele & Patientovervejelser

Læger kan verschrive nattetubematning – hjemme eller på hospital – til forskellige patientgrupper. Voksne med apopleksi, kræft eller andre sygdomder der nedsætter appetitten, kan have brug for tillægsføde for at forhindre undernæring. Børn med stoflidelser har ofte brug for natlig tillægsfødning. Ældre med demens kan kræve natmatning pga. nedsat interesse i mad og evne til at spise. Nattetubematning er generelt sikker, men bærer nogle risici. Kender man dem, kan patienter og pårørende træffe de rette medicinske beslutninger.

Hypoglykemi

Ifølge "Principles and Practice of Medical Genetics" kan afbrudte tubematningssessioner (pga. blokering eller andre problemer) føre til hypoglykemi, især hos patienter der matning for at opretholde blodsukkeret. Symptomer: sved, rysten, kvalme, koncentrationsvanskeligheder, letargi, talevanskeligheder. Nogle matningsenheder har alarm, der indikerer problemer – det reducerer risikoen for hypoglykemi.

Aspiration

Patienter med natlig tubematning risikerer at aspirere væsken. Hvis patienten regurgiterer væsken, kan de ikke svelge den igen. Væske i bronchialrør eller lunger kan forårsage åndedrætsbesvær, kvælning og dødsfald. Derfor bør hjemme-mattede patienter placeres hvor plejere hurtigt opdager problemer – f.eks. samme værelse.

Reduceret levealder

Ifølge British Medical Journal forlænger tubematning sjældent livet hos avanceret demens, og kan faktisk forkorte levealderen. Tubens tilstedeværelse kan øge patientens stress, især hvis bælter bruges for at forhindre fjernelse. Øget stress kan forværre tilstanden. Ældre har ofte meget lave energibehov, og nattetubematning bør undgås medmindre patienten aktivt sulter.

Sikkerhedsproblemer

Operatørfejl kan gøre tubematning farligere. Ifølge Archives of Disease in Childhood er hjemme-mattede patienter i højere risiko for: infektion pga. dårlig hygiejne, propper pga. utilstrækkelig skylning af tuben, og forkert positionering, der kan forårsage regurgitation eller afbrudt matning. Risicien findes også hos fagfolk, men er højere ved ufaglært pleje.

Konklusion: Nattetubematning kræver nøværende risikovurdering, faglig uddannelse af plejere og tæt medicinsk overvågning.