Forståelse af de psykologiske effekter af type 2 diabetes

Voksen-debut diabetes (type 2)

• Insulin fra pankreas fjerner glukose fra blod til celler til energi. Ved type 2: enten for lidt insulin, eller celler svarer ikke. Resultat: glukoseophobning i blodet, der styreres via kost/motion, evt. medicin/insulin. Debut typisk efter 45 år, men kan ske når som helst. Risiko: overvægt, inaktivitet, familiebelastning. Prædiabetes (forhøjet glukose, ikke diabetes) øger også risiko.

Psykologiske effekter

• Nydiagnosticerede voksne skal ændre livsstil samtidig med at de tilpasser sig en kronisk tilstand. Da vægt og aktivitet er risikofaktorer, forårsager diagnosen ofte skyldfølelse, skam og vrede. Diabetes kan ses som symbolet på svaghed for ikke at holde sund vægt/aktivitet. Patienter kan skylde familien for usunde vaner. Diabetes forbinder med humørsvingninger ved insulin-svingninger. Patienter kan tage raske beslutninger eller have emocionelle udbrud, de senere glemmer. Ofte uskyld over egen emocionel ustabilitet.

Depression

• Som ved enhver kronisk sygdom forbinder diabetes med depression. Skyld og selvskyld er ofte basis. Kan variere fra let nedsat stemning til alvorlig depression. Stress fra livslang tilstand forværrer depression, plus stress stimulerer insulin og kan forstyrre medicin.

Kognitive effekter

• Type 2 diabetes er linket til nedsat kognitiv funktion. En canadisk studium i "Neuropsychology" konkluderede, at diabetikere havde sværhed med visse opgaver vs. ikke-diabetikere. Den nedsatte præstation var uafhængig af alder, hvilket antyder, at faldet skete kort tid efter diabetesudvikling.

Psykologisk effekt på behandling

• Psykologiske aspekter påvirker direkte behandlingsoverholdelse. Dårligt kontrolleret diabetes forværrer psykologiske effekter → nedadgående spiral. Vrede patienter kan være i fornægtelse og afvise diagnose/livsstilsændringer. Deprimerede patienter glemmer ofte medicin eller følger ikke behandlingsråd.