Majør depressiv lidelse: Epidemiologi, forekomst og konsekvenser

Forekomst

• Majør depression, en humørslidelse, rammer næsten 17 % af den amerikanske befolkning og 121 millioner verden over. Debutalderen ligger typisk i tidlige 30'ere, og symptomer kan alvorligt forringe dagligdagen. Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd. Risikoen for dekompensation – et hurtigt fald i symptomer – er særligt høj, hvis der har været tidligere depressive episoder og non-compliance med foreskrevet behandling.

Genetiske faktorer

• En analyse af familie-, tvilling- og adoptionsstudier (American Journal of Psychiatry, 2000) peger på en stærk genetisk komponent samt miljømæssige faktorer i udviklingen af majør depressiv lidelse.

Komorbiditet med angst

• Personer med majør depression har ofte samtidig en angstdiagnose. Samværelsen af de to lidelser kan negativt påvirke behandlingsresultater.

Tidlige epidemiologiske studier

• Tidlig 1980'ere: Diagnostic Interview Schedule brugte Epidemiologic Catchment Area Study til at afdække forekomsten af mentalsygdomme. Resultaterne viste markant lavere procenter end senere studier.
• 1992 – National Comorbidity Survey: Viste øgede rater for majør depression, en lavere debutalder og høj samforekomst med andre mentalsygdomme.
• 2002 – National Comorbidity Survey Replication: Opdaterede data om forekomst og komorbiditet. Viste en generel stigning i amerikanere, der tager psykofarmaka til depression. 66 % af respondenter med symptomer de seneste 12 måneder opfyldte også diagnostiske kriterier for angst- og stoflidelser.