|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Blodsygdomme

Deoxygeneret blod: Sammensætning, cirkulation og fysiologisk rolle

Deoxygeneret blod (venøst blod) er blod, der har leveret ilt til væv og vender retur til hjertet for reoxygenering. Det er ikke «blåt» – det er mørk rød (maronefarvet) – og spiller en kritisk rolle i gasudveksling og syre-base-balance.

Sammensætning og karakteristika

  • Iltobhold: ~12–15 vol% (mod ~20 vol% i arterielt blod).
  • CO₂-indhold: ~48–52 vol% (højere end arterielt ~40 vol%).
  • pH: Lige lavere (~7,36) på grund af opløst CO₂, der danner karbonsyre.
  • Hæmoglobin-mætning: ~70–75% (blandet venøst).
  • Farve: Mørk rød/marone – aldrig blå (blå udseende i årer er en optisk illusion fra hudens lysspredning).

Systemisk venøs retur

  1. Vena cava superior (VCS): Dræner øvre krop (hoved, hals, arme, øvre brystkasse).
  2. Vena cava inferior (VCI): Dræner nedre krop (abdomen, bækken, ben).
  3. Coronar sinus: Dræner hjerte-muskulaturen selv.

Alle løber sammen i højre forhøjle.

Lungecirkulation

  1. Højre forhøjle → trikuspidalklap → højre kammmer.
  2. Lungarterie → lunger (eneste arterie, der fører deoxygeneret blod).
  3. Lungekapillærer: CO₂ diffunderer ud, O₂ diffunderer ind.
  4. Lungevener → venstre forhøjle (eneste vener, der fører oxygeneret blod).

Fysiologisk betydning

  • CO₂-transport: 70% som bikarbonat (HCO₃⁻), 23% bundet til hæmoglobin, 7% opløst.
  • Buffering: Hæmoglobin og bikarbonat-systemet stabiliserer pH.
  • Venøs reserve: Vener rummer ~60–70% af blodvolumen; kapacitets-kar justerer forbelastning.
  • Blandet venøs O₂-mætning (SvO₂): Klinisk markør for vævs ilt-udvinding; lav SvO₂ antyder utilstrækkelig leverance (chok, anæmi, sepsis).

Klinisk relevans

  • Central venøs kateter-placering (VCS/VCI) til overvågning af CVP, ScvO₂.
  • Blodgasanalyse: Venøs pH/pCO₂ korrelerer med arterielle værdier (undtagen ved chok).
  • Cyanose reflekterer reduceret arteriel oxygenering, ikke venøs farve.

Deoxygeneret blod er ikke «affald» – det er en essentiel, dynamisk komponent i cirkulationsløkken, der muliggør kontinuerlig gasudveksling og metabolisk homeostase.

Blodsygdomme