1Hvad vil der sandsynligvis ske, hvis en patient får uoverensstemmende blod?

Transfusion af mismatchet blod kan føre til en potentielt livstruende tilstand kaldet en hæmolytisk transfusionsreaktion. Her er hvad der typisk sker, når der gives forkert blod:

Øjeblikkelig reaktion:

- Inden for minutter til timer efter transfusionen kan patienten opleve kuldegysninger, feber, angst og åndenød.

Hæmolyse:

- De inkompatible antistoffer til stede i modtagerens plasma angriber de transfunderede røde blodlegemer og forårsager deres nedbrydning (hæmolyse). Hæmoglobin og celleaffald frigives til blodbanen.

DIC og nyreskade:

- Frigivelsen af ​​hæmoglobin og cellefragmenter kan udløse dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), en tilstand, hvor der opstår unormal koagulation i hele kroppen.

- DIC kan føre til udbredt blødning og organskade, herunder nyresvigt.

Splenomegali og gulsot:

- Milten spiller en rolle i at fjerne beskadigede røde blodlegemer fra cirkulationen. Som reaktion på hæmolysen kan milten forstørre (splenomegali).

- Når leveren behandler det nedbrudte hæmoglobin, ophobes der for meget bilirubin, hvilket forårsager gulsot (gulfarvning af hud og øjne).

Nyresvigt og chok:

- De beskadigede røde blodlegemer, cellerester og hæmoglobinoverbelastning kan tilstoppe nyrernes tubuli og forårsage akut nyreskade og potentielt føre til nyresvigt.

- Ophobning af giftige stoffer og tab af blodvolumen kan forårsage kredsløbschok og blodtryksfald.

Behandling:

I tilfælde af en hæmolytisk transfusionsreaktion standses transfusionen øjeblikkeligt, og understøttende foranstaltninger iværksættes:

- Intravenøse væsker for at opretholde cirkulationen og forhindre nyreskader.

- Medicin til at kontrollere feber og bekæmpe chok.

- Behandling for dissemineret intravaskulær koagulation, evt.

- I alvorlige tilfælde kan udskiftningstransfusion være påkrævet for at fjerne det inkompatible blod og erstatte det med kompatibelt blod.

Forebyggelse er fortsat afgørende for at undgå mismatchede blodtransfusioner. Omhyggelig patientidentifikation, grundig blodtypebestemmelse og krydsmatchningsprocedurer og streng overholdelse af transfusionsprotokoller er afgørende for at sikre patientsikkerheden.