Lycopodium: Anvendelse, bivirkninger & sikkerhed

Lycopodium: Anvendelse, bivirkninger & sikkerhed

Lycopodium dyrkes over hele verden og har traditionelt været brugt som et homøopatisk middel. Sporerne er de mest brugte dele af planten. Det pulveriserede spore er meget brandfarligt. Lycopodiums navn stammer fra de græske ord "lykos" og "pous", der betyder "ulvens fod" eller "ulvens klo".

Egenskaber

Lycopodium er en smags- og lugtløs, guldfarvet pulver. Andre navne er klovemose, vegetabilisk svovl og Lycopodium clavatum. Lycopodium bruges ofte som te, men kan også indtages som piller eller tinktur.

Anvendelse

Lycopodium blev tidligere brugt til at pudse og som pilleovertræk. I dag bruges det mest som homøopatisk middel. Det er traditionelt anvendt til at behandle betændelse, urinære problemer, halsbrænd, reumatisme, hukommelsestab og hudirritation. På grund af brandfarligheden blev pulveret tidligere brugt i blitzfotografi, fyrværkeri og scenenlys.

Bivirkninger

Ved korrekt brug anses lycopodium for at være ungiftigt; allergiske reaktioner fra sporerne eller pulveret er dog mulige. Langvarig brug kan irritere slimhinderne i mund, næse, hals og mave. Når man tager lycopodium som homøopatisk middel, bør man undgå pebermynte og kaffe, da de kan påvirke behandlingen.

Aktive ingredienser

Alkaloider som lycopodin, dihydrolycopodin og lycodin er nogle af de aktive stoffer i Lycopodium. Desuden indeholder det flavonoider som luteolin og chrysoeriol. Det kan købes i sundhedsbutikker, apoteker, drogerier og supermarkeder. Da koncentration og kvalitet varierer markant mellem mærker, er det vigtigt at finde et pålideligt mærke som Rexall eller pålidelige forhandlere som Walgreens eller CVS.

Disclaimer

Denne information er ikke ment som erstatning for medicinsk rådgivning. Da der er foretaget lidt forskning i lycopodiums effektivitet, er dets interaktion med andre lægemidler eller midler usikker. Spørg altid din læge, før du tager nogen mediciner eller helbredsmidler (herunder urter).

Urtemedicin