Test af kolloidalt sølv: Identificer ægte produkter og undgå svindel

Hvorfor teste?

Kolloidalt sølv vokser i popularitet pga. påståede antibiotiske egenskaber, især da modstand mod farmaceutiske antibiotika øges. Ægte kolloidalt sølv er dyrt at producere, og urimelige producenter mærker andre stoffer som det rigtige. Disse er ofte ionisk sølv eller sølvprotein-løsninger uden samme egenskaber (kolloidalt refererer til partikler, ikke ioner) – sølvprotein-produkter kan endda have negativ helbredseffekt. Det er muligt at teste produkter for at afsløre svindel.

Tre tests

1. Salttest (ionisk sølv?): Tilsæt køkkensalt (natriumklorid) til løsningen. Er der sølvioner til stede, blander de sig med chloridionerne og løsningen bliver hvid og skyet. Hvis produktet ikke indeholder sølv overhovedet, virker testen ikke. Husk: ionisk sølv er helt klart og farveløst, mens ægte kolloidalt sølv IKKE er det. Kolloidale partikler absorberer lys, giver farve eller gør væsken mørkere. Det vil aldrig være helt farveløst. Dette kan også afsløre produkter helt uden sølv.
2. Ryst-test (sølvprotein?): Ryst produktet. Er det sølvprotein, danner det et skumlag øverst, der vedbliver i flere minutter. Se også på farven: fra bleg bernsten til næsten sort hvis det er sølvprotein.
3. Farveanalyse (bekræftelse): Hvis trin 1 og 2 eliminerer svindel, kontroller farven. Den bør hverken være helt farveløs HELT farvet, men have en "synlig" farve. De små sølvpartikler blokerer lysgennemgang, så væsken ser mørkere ud end en klar stof. Ægte kolloidalt sølv indeholder 50–80 % sølvpartikler. Resten er ionisk sølv. Det rigtige produkt har størst overfladeareal af sølv pga. små partikler – nøgleegenskab. Har du en laserpen og lyser gennem ægte kolloidalt sølv, ser du strålen klart, da den reflekteres af de små sølvpartikler.

Køb fra pålidelige leverandører. Kræv analyserapporter (COA). Billigt "kolloidalt sølv" er ofte ionisk sølv eller sølvprotein.