Acinetobacter infektioner: Klinisk oversigt, resistens udfordringer og forebyggelse

Acinetobacter er en slægt af Gram-negative, ikke-fermenterende kokkobaciller, der er udbredt i jord, vand og sundhedsmiljøer. Mens de ofte er kolonisatorer, er de signifikante opportunistiske patogener, især hos immunforsvarrede og kritisk syge patienter.

Vigtige arter

Acinetobacter baumannii udgør ~80% af humane infektioner og er berømt for multiresistens (MDR), inkl. karbapenem resistens (CRAB). Andre arter (A. pittii, A. nosocomialis) er mindre almindelige, men udvikler også resistens.

Kliniske syndromer

• Respirator-associeret lungebetændelse (VAP) — Mest almindelig manifestation på ICU'er.
• Blodstrømsinfektioner (BSI) — Ofte kateter-relateret; høj mortalitet hos septiske patienter.
• Hud og blødtvævs infektioner — Forbrændingssår, kirurgiske steder, traumatiske skader.
• Urinvejsinfektioner — Almindeligvis kateter-associeret.
• Hindertilstand — Sjælden, post-neurokirurgi eller traume.

Behandlingsudfordringer

MDR A. baumannii efterlader ofte få valg: colistin, polymyxin B, tigecyclin, aminoglykosider, eller nyere agenser (cefiderocol, sulbactam-durlobactam). Kombinationsbehandling bruges ofte, men bevisgrundlaget er begrænset. Resistensprøvning er essentielt.

Forebyggelse og kontrol

• Håndhygiejne: WHO 5 øjeblikke; alkoholbaseret håndsprit effektiv mod Acinetobacter.
• Kontaktforanstaltninger: Kjole/handsker for koloniserede/inficerede patienter; dedikeret udstyr.
• Miljømæssig rengøring: Forbedret terminal rengøring med sporicide agenser (f.eks. hydrogenperoxid dampe, UV-C) for hyppigt berørte overflader og udstyr.
• Antimikrobiell stewardship: Begræns bredspektrede antibiotika; de-eskaler baseret på kulturer.
• Enhed bundle overholdelse: Central venekateter, respirator og urin catheter bundles reducerer indgangspunkter.
• Overvågningskulturer: Aktiv screening på højrisiko enheder (ICU, forbrænding) under udbrud.

Ingen vaccine findes. Tidlig genkendelse, kildekontrol, passende empirisk terapi (guidet af lokale antibiogrammer) og rigorøs infektionskontrol er hjørnestenene i håndtering.