Hvilke molekyler hjælper med at regulere kroppens syrebasebalance?

De molekyler, der hjælper med at opretholde kroppens syre-base balance omfatter:

1. Bicarbonationer (HCO3-): Bicarbonationer er de primære buffere i kropsvæskerne. De reagerer med hydrogenioner (H+) og danner kulsyre (H2CO3), som derefter dissocieres til vand og kuldioxid (CO2). Denne reaktion hjælper med at forhindre, at kropsvæskernes pH bliver for sur.

2. Culdioxid (CO2): Kuldioxid er en luftvejssyre, der produceres af kroppens celler som et affaldsprodukt af stofskiftet. Når CO2 opløses i vand, danner det kulsyre, som opløses i H+ og HCO3- ioner. Denne reaktion hjælper med at regulere pH i blodet og andre kropsvæsker.

3. Phosphationer (HPO42- og H2PO4-): Fosfationer er et andet vigtigt buffersystem i kroppen. De kan reagere med H+ ioner og danne dihydrogenphosphat (H2PO4-) eller hydrogenphosphat (HPO42-) ioner, afhængigt af opløsningens pH. Denne reaktion hjælper med at holde kropsvæskernes pH inden for et snævert område.

4. Proteiner: Proteiner kan også fungere som buffere ved at binde til H+ ioner. Dette er med til at forhindre, at kropsvæskernes pH-værdi bliver for sur. Proteiner er særligt vigtige til at buffere pH i maven, som har et meget surt miljø.

5. Ammoniak (NH3): Ammoniak er en svag base, der dannes ved deaminering af aminosyrer. Det kan reagere med H+ ioner og danne ammoniumioner (NH4+), som hjælper med at opretholde kropsvæskernes pH. Ammoniak er særlig vigtig til at buffere urinens pH, som kan være ret surt.