Hvilke molekyler hjælper med at regulere kroppens syrebasebalance?
1. Bicarbonationer (HCO3-): Bicarbonationer er de primære buffere i kropsvæskerne. De reagerer med hydrogenioner (H+) og danner kulsyre (H2CO3), som derefter dissocieres til vand og kuldioxid (CO2). Denne reaktion hjælper med at forhindre, at kropsvæskernes pH bliver for sur.
2. Culdioxid (CO2): Kuldioxid er en luftvejssyre, der produceres af kroppens celler som et affaldsprodukt af stofskiftet. Når CO2 opløses i vand, danner det kulsyre, som opløses i H+ og HCO3- ioner. Denne reaktion hjælper med at regulere pH i blodet og andre kropsvæsker.
3. Phosphationer (HPO42- og H2PO4-): Fosfationer er et andet vigtigt buffersystem i kroppen. De kan reagere med H+ ioner og danne dihydrogenphosphat (H2PO4-) eller hydrogenphosphat (HPO42-) ioner, afhængigt af opløsningens pH. Denne reaktion hjælper med at holde kropsvæskernes pH inden for et snævert område.
4. Proteiner: Proteiner kan også fungere som buffere ved at binde til H+ ioner. Dette er med til at forhindre, at kropsvæskernes pH-værdi bliver for sur. Proteiner er særligt vigtige til at buffere pH i maven, som har et meget surt miljø.
5. Ammoniak (NH3): Ammoniak er en svag base, der dannes ved deaminering af aminosyrer. Det kan reagere med H+ ioner og danne ammoniumioner (NH4+), som hjælper med at opretholde kropsvæskernes pH. Ammoniak er særlig vigtig til at buffere urinens pH, som kan være ret surt.
vægtkontrol
- Kød Kost til kronisk nyresygdom
- Stadier af stofafhængigheder
- Behandling af Temporal Gigt
- Kan man få mono, hvis man har haft skoldkopper?
- Vaccineskepsis eller anti-videnskabelig aggression? En snak med Dr. Peter Hotez
- Hvis du er 13 og dyrker meget motion, får du gode ni timers søvn hver nat, men har virkelig store mørke rande under øjnene, hvordan kan du slippe af med dem?
- Amoxicillin &Alkohol Side Effects