Lakridsrod: Næringsfordele, anvendelse og glycyrrhizin forklaret

Hvad er lakridsrod?

Lakridsrod (licorice, liquorice, sweet root, gan zao) dyrkedes i Grænland, Tyrkiet, Asien. Indeholder glycyrrhizin – den mest gavnlige del. Brugt traditionelt i vestlig og østlig medicin. IKKE det samme som lakridskarameller (ofte anissmak, lidt/ingen egentlig lakridsrod).

Kliniske undersøgelser

Nogle studer: glycyrrhizin kan reducere komplikationer ved hepatitis C. Nogle læger er skeptiske – utilstrækkelig bevis. Minimalt bevis for gavn ved mavesår.

Former

Tilgængelig som: pillet/skallet/pulver, kapsler, tabletter, væskeekstrakt. Også uden glycyrrhizin: DGL (deglycyrrhizineret lakrids).

Anvendelse

Urtekundige bruger det til: mavesår, bronkitis, halsondhed, virusinfektioner. Indeholder antidepressiva stoffer (som St. Johns urt) – anbefales som alternativ, men ikke langvarig brug. Glycyrrhizin (glycyrrhetinsyre) har antivirale agenter: inaktiverer Herpes simplex, fremmer modstand mod candida. Men glycyrrhizin giver bivirkninger – maks 4–6 ugers kontinuerlig brug.

Dosering

Hel lakridsrod: 5–15 mg dagligt. Langvarig brug ikke anbefalet – overvågning af læge. DGL: 2–4 kapsler á 380 mg dagligt, før måltider og ved sengetid. DGL er meget sikrere end hel lakridsrod.

Advarsler

Glycyrrhizin i store mængder: højt blodtryk, væskeretention, hjerteproblemer. IKKE med diuretika eller kaliumsænkende medicin – kan give livsfarlig lavt kalium. Langvarig brug påvirker cortisol → interfererer med steroidmedicin (prednison). Gravide bør undgå – kan forårsake præmatur fødsel. KONSULTER ALTID LÆGE FØR TILSKUD.