Sådan beregner du den termiske effekt af fødevarer
Når vi spiser, bruger kroppen energi til at tygge, sluge og fordøje maden. Dette energiforbrug kaldes den termiske effekt af fødevarer (TEF). Nogle fødevarer – f.eks. selleri og tomater – kræver flere kalorier at fordøje end de leverer, mens fedt næsten ikke kræver nogen energi. At forstå TEF kan hjælpe med vægtkontrol.
Grundlæggende beregning
En Faustregel er, at ca. 10 % af de samlede daglige kalorier bruges til fordøjelse. Hvis du indtager 2.000 kalorier om dagen, bruges ca. 200 kalorier på fordøjelsen.
Differenceret beregning pr. makronæringsstof
For en mere præcis beregning kan du kategorisere madene på talleren og anvende forskellige procenter:
- Fedt: 3 % termisk effekt. 1.000 kalorier fedt kræver kun ca. 30 kalorier til fordøjelse.
- Frugt og grøntsager: 20 % termisk effekt. Fibrige grøntsager og frugt kræver mest energi.
- Protein: 30 % termisk effekt. Protein har den højeste TEF, da det kræver mest energi at bryde ned.
Eksempler på proteinkilder: fisk, nødder, bælgfrugter, tofu. Fedtkilder: smør, creme, fastfood. Grøntsager: salat, selleri, grønne blade.
Ved at justere sammensætningen af din kost kan du påvirke det samlede energiforbrug ved fordøjelsen.
Ernæring
- Lav din egen fysiologisk saltvandsopløsning – til linser, næse eller sår
- Hvilke vitaminer er i søde kartofler? A, B5, B6 og mere
- Virkningen af folinsyre på Coumadin
- Vitaminer til binyre udmattelse
- Sarah Silverman overlevede livstruende epiglottitis: Symptomer og behandling
- Oliefri vegetarisk madlavning: Teknikker og fordele
- Hvedeallergi vs. cøliaki: Symptomer, diagnoser og mel-alternativer
