Pap smear vs. HIV-test: hvad de screener for, og hvorfor du har brug for begge

Pap smear (cervical cytologi)

• Formål: Screen for livmoderhalskræft og præcancerøse forandringer (CIN).
• Metode: Celler fra cervix (livmoderhalsmunding) undersøges mikroskopisk (fluid-baseret cytologi / HPV-co-test).
• Finder IKKE: HIV, andre STI'er (chlamydia, gonorrhoe, syfilis, herpes) – medmindre specifikt bestilt (HPV-test).

HIV-test

• Formål: Påviser HIV-antistoffer og/eller p24-antigen (4. generations test).
• Prøve: Blod (venøs / fingerstik), oralt væske (oral fluid), urin.
• Vindueperiode: 2–4 uger (antigen), 4–12 uger (antistoffer) efter eksponering.

Sammenhæng

• HIV-positiv kvinder har øget risiko for HPV-persistens, CIN og livmoderhalskræft.
• CDC anbefaler: HIV-positiv kvinder → ofte Pap-smears (årligt) i stedet for standard 3–5 år.
• Unormal Pap smear → læge bør overveje HIV-test (og vice versa).

Anbefalinger (CDC / USPSTF / danske retningslinjer)

Gruppe	Pap smear / HPV-test	HIV-screening
Kvinder 21–29 år	Cytologi hver 3. år	Mindst 1 gang 15–65 år; oftere ved risiko
Kvinder 30–65 år	HPV-test ± cytologi hver 5. år (eller cytologi 3 år)	Som ovenfor + ved graviditet
>65 år	Stop ved adequate negative screens	Ved risikofaktorer
Gravide	Ifølge aldersgruppe	Stærkt anbefalet tidligt i graviditeten

Testforløb

1. Screening-test (hurtig, billig – fx. hurtigtest eller laboratorie ELISA).
2. Hvis positiv → bekræftelsestest (Western blot / HIV-1/2 differentiering / NAT).
3. Diagnose stilles først ved bekræftet positiv test.

Konklusion

Pap smear og HIV-test er forskellige tests til forskellige formål. Du kan have normal Pap smear men være HIV-positiv, og omvendt. Både er afgørende for kvinders sundhed. Tal med din læge om at få udført begge i henhold til anbefalinger.