Skal man være gift for at adoptere et barn?

Adoption som ugift: Rettigheder og realiteter

Siden 2010 tillader alle amerikanske stater, at ugifte mænd og kvinder adopterer. Enlige voksne kan også adoptere fra mange lande internationalt. Selvom giftestatus ikke er et krav, kan reglerne for indenlandske og internationale adoptioner være forskellige for enslige frem for par.

Historisk udvikling

Ugiftes ret til adoption har bestået lovligt siden de første adoptionslove i midten af 1800-tallet. Men først i 1965 opfordrede Los Angeles Bureau of Adoptions aktivt enslige forældre til at adoptere afroamerikanske børn, der svært kunne placeres. Samtidig begyndte bureauer at rekruttere enslige til "special needs"-børn: ældre børn, børn med medicinske eller psykiske udfordringer samt børn af blandet etnisk oprindelse.

Adoptionstyper

Enslige kan adoptere internt i USA og fra visse lande udlandet. Procedureforskelle skyldes, at hvert land har egne regler. Alderskrav kan variere for mænd og kvinder, og forældrens alder kan bestemme, hvilke aldersgrupper der kan adopteres. I USA kan enslige vælge mellem privat adoption, agentskabsadoption eller adoption via det offentlige børnevælferdssystem.

Kvalifikationskrav

En ugift person skal opfylde både føderale og statslove. Ved international adoption gælder bestemmelseslandets love. Føderalt kræves minimum 25 års alder. Enslige skal opfylde samme egnethedskrav som par: kriminalitetsregister, fingeraftryk og hjemmestudie (gennemgang af familie og bolig) er standard.

Ressourcer og almindelige forståelsesfejl

Adoptionspolitikker ændres løbende. Hver stats Department of Public Welfare/Social Services samt lokale agenturer er bedste kilde til opdaterede oplysninger. En udbredt misforståelse er, at børn trives bedst i to-forældrehusholdninger. Forskning viser dog, at enslige forældre håndterer forældreansvaret lige så godt som par – især med et stærkt netværk. Børn adopteret af enslige er ofte ældre end dem, der placeres hos par.