Sukkers effekt på neurotransmittere: Aminosyrer, insulin og humør

Kulhydrater, aminosyrer og neurotransmittere

Kulhydrater leverer sukker til energi, men påvirker også blodniveauet af aminosyrer og syntesen af neurotransmittere (hjernens budbringere, der påvirker humør, appetit, søvn). Rådgiv dig med læge ved specifikke bekymringer.

Tryptofan og tyrosin – forløbere

Tryptofan → forløber for serotonin. Tyrosin → forløber for dopamin og norepinefrin. Forskere (Univ. Pittsburgh, Journal of Nutrition 2007): neurotransmittersyntese afhænger af monoamin-forløberkoncentrationer. Kost påvirker hjernens puljer af disse aminosyrer og syntesehastigheden.

Sukkertyper og metabolisme

Sukker fra kostkulhydrater: polysaccharider (10+ glucose), oligosaccharider (3-9), disaccharider (laktose, sukrose, maltose), monosaccharider. Laktose (mælk) = glucose + galactose → glucose. Sukrose = glucose + fruktose → fedt/glucose. Maltose (byg) = 2 glucose.

Insulins rolle

Glucoseabsorption → insulinudskillelse. Insulin transporterer glukose til celler + øger overførsel af aminosyrer til skeletmuskler (især store neutrale: leucin, isoleucin, valin = forgrenede aminosyrer → muskelprotein). Stigende kulhydratforbrug → færre store neutrale aminosyrer i blod → højere forhold forløbere/neutral aminosyrer → flere forløbere passerer blod-hjernebarrieren → ind i hjernen.

Kulhydratrige måltider øger neurotransmitterproduktion

MIT-forskere (Am. J. Clin. Nutr. 2003): kulhydratrigt måltid → øget insulin → øget forhold tryptofan/tyrosin til store neutrale aminosyrer. Kulhydrater øger tryptofan mere end tyrosin → større effekt på serotoninproduktionen end på dopamin/norepinefrin.