Probiotika og ADHD: Kan tarmbakterier påvirke hjernen?

ADHD: 5,4 mio. US-børn (CDC 2007)

Diagnose: Symptomer før 7 år, varighed ≥6 mdr. (DSM-IV). Probiotika-ADHD-forskning er foreløbig.

ADHD og allergi/tyndtarmsforhold

• Nogle forskere/naturopater: ADHD som symptom på fødevarerallergi/miljøallergi.
• Hollandsk studie 2011 (Radboud): Begrænset kost reducerede hyperaktivitet hos 64% af børn med ADHD.
• Andre studier: Blandede resultater. Mange læger anbefaler IKKE kostudelukkelse som primær behandling.

Probiotika: Gode bakterier

Findes i yoghurt, visse mælk/saft. Hjælper fordøjelse, beskytter mod skadelige bakterier. Bevist effekt: Diarré, IBS, forkølelse/influenza forebyggelse, vaginal/urinvejsinfektioner. Potentiel til fødevarerallergi – men ikke bevist.

Dr. Lyons hypotes

( "Is Your Child's Brain Starving?"): ADHD-børn har ofte for lidt gode bakterier, for mange skadelige (gær). 1/3 i hans studie (75 børn) havde patogen gær. Hypotese: Probiotika → færre skadelige bakterier → færre ADHD-symptomer.

Forskning: Probiotika vs. Ritalin

2003 studie (Alternative Medicine Review): 10 børn fik Ritalin, 10 fik probiotika + vitaminer/mineraler. Resultat: Naturlige kosttilskud lige så effektive som Ritalin på ADHD-symptomer. Men studien isolerede ikke probiotika alene → mere forskning nødvendig.

Konklusion

Probiotika er lovende som supplement til ADHD-behandling – ikke erstatning. Tarm-hjerne-aksen er et spændende forskningsfelt. Konsultér altid behandlende læge.