Pseudokramper (psykogene anfald): årsag, diagnose og behandling

Hvad er pseudokramper?

Ca. 20 % af patienter henvist til anfalds-ambulatorier har pseudokramper (psykogene/non-epileptiske anfald). De ligner epileptiske anfald (rystelser, bevidsthedstab), men skyldes ikke elektrisk fejladfærd i hjernen, men psykologiske faktorer. Nogle har begge typer.

Kendetegn

• Varer ofte længere end epileptiske anfald (op til 20 min).
• Atypisk forløb, kan inkludere psykologiske symptomer (déjà vu, intens angst).

Årsager

Alvorlige traumer (bld. barndommisbrug). Hyppigere hos unge voksne/teenagere og kvinder.

Diagnose – guldstandard

Video-EEG overvågning samtidig. Uden EEG er det yderst vanskeligt at skelne; selv eksperter fejldiagnosticerer 20–30 % af gangene på video alene.

Behandling

• Psykologisk rådgivning (fjern udløsende associationer).
• Behandling af depression/angst.
• Stop antikonvulsiva (kan forværre pseudokramper).
• Tværfaglig team: neurolog, psykiater, praktiserende læge.

>50 % af behandlede bliver anfaldsfrie (Stanford Epilepsy Center).

Vigtigt perspektiv

Patienter føler ofte skyld/forvirring. Men pseudokramper er ikke bevidst produceret – de stammer fra underbevidstheden. De kan alligevel være farlige. Korrekt behandling er prioritet.