Ceylon-kanel vs. Burma-kanel (cassia): forskelle og helbredsmæssige risici

To forskellige krydderier

I USA sælges to typer "kanel". Den ægte, Ceylon-kanel (Cinnamomum verum/zeylanicum), kommer fra Sri Lanka, Bangladesh, Sydindien mv. Den har tynde, fløjtende lag, lysbrun farve og en subtil, sød, dyb smag. Kun barken fra unge skud høstes.

Det meste "kanel" på markedet er dog cassia – ofte kaldet kinesisk eller Burma-kanel. Den kommer fra barken af større grene og stamme af arter som C. aromaticum, C. loureiroi, C. burmannii. Cassia-staver er mørkebrune, harde, hul og har en hårdere, stærkere smag. Burma-kanel har lavest ethere olieindhold blandt cassia-arterne.

Coumarin – den skjulte fare

Cassia indeholder betydelige mængder coumarin, en duftstof, der i store doser kan skade leveren. EFSA anbefaler max 0,1 mg coumarin pr. kg legemsvægt dagligt. En tesked cassia-pulver indeholder 6–12 mg coumarin – langt over grænsen for mange voksne. Ceylon-kanel har næsten intet coumarin.

Sundhedseffekter – hvad siger forskningen?

De fleste studier bruger cassia, ikke Ceylon. Påstande om, at cassia sænker blodsukker ved diabetes, lindrer gas, muskelspasmer, kvalme, smerter eller forebygger infektioner, er ikke understøttet af videnskabelige beviser (NIH). Derfor: vælg Ceylon-kanel til dagligt brug, undgå store mængder cassia.