Muskelgenlæring efter hjerneslag med elektrisk stimulering (ES)

Hvordan hjerneslag påvirker muskler

Blodkar i hjernen brister/blokeres → iltmangel → skade på motorisk cortex. Hjernen kan ikke sende tilstrækkelige signaler → muskler bliver slappe (flaccide) eller spastiske. Lammelse, nedsat ROM. Tidlig behandling er kritisk for maksimal genopretning.

Typer af elektrisk stimulering

• Funktionel ES (FES): ES + protese/ortose.
• TENS: Smertelindring (ikke primært til slagrehab).
• EMG-udløst NMES (nyere): Registrerer subtile forsøg på kontraktion i det lammede lem og forstærker det med strøm → biofeedback til patient.

Muskelgenlæring med ES

Hjernen skal genskabe motoriske programmer. Den uberørte side kompenserer ofte. EMG-NMES gør patient opmærksom på egne subtile kontraktioner → forbedret frivillig kontrol. Traditionel ES virker også ved at lade patienten føle kontraktionerne.

Forskningsevidence

• RCT (Stroke, 1999): ES til håndledsstrekker → signifikant forbedret grebstyrke og armfunktion.
• Stroke (2010): Min. 10 timer ES/uge i akut rehab anbefales; ingen dosis-forskelle fundet.
• FES med neuroprotese gavnlig ved minimal håndbevægelse. EMG-NMES lover godt for gang og håndfunktion.